Vil du træne eliten? Af: DIF@jour nummer 12Så er Diplomtræneruddannelsen et godt redskab til at specialisere dig i eliteidræt og en naturlig overbygning på Træner 1 og 2.
Målgruppe
Diplomtræneruddannelsen henvender sig til trænere, som har et idrætsteoretisk fundament, og som har gennemført en træneruddannelse svarende til DIFs Træner 2.
Indhold og varighed
Uddannelsen består af 180 lektioner med generel idrætsteori krydret med praktiske opgaver. Der vil blandt andet blive undervist i:
- Fysiologi og træningslære
- Idrætspsykologi
- Tekniktræning
- Idrætsledelse
Udbytte
Når uddannelsen er gennemført, vil deltagerne blandt meget andet være i stand til at varetage træningen af udøvere i en elite- og konkurrenceorienteret organisation og for eksempel:
• Udvikle målrettede idrætsspecifikke træningsplaner
• Forstå og anvende idrætspsykologiske redskaber
• Designe og diskutere foreningens elitestrategi
Uddannelsesforløb
Det ordinære forløb begynder i januar 2012 og strækker sig over 18 måneder inklusive eksamen. Hvert år er der et hold i Brøndby og et hold i enten Århus eller Odense.
Tilmeldingsfristen er den 1. november 2011.
Læs mere om Diplomtræneruddannelsen
her.
En dag på Diplomtræneruddannelsen
Denne video giver dig et indblik i, hvad en dag på Diplomtræneruddannelsen kan tilbyde.
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions udviklingskonsulent, Lene Madegaard, kontaktes på telefon: 4439 4459 / mobil: 2920 6150 og på e-mail: lm@svoem.dk
Har du også læst?Bestyrelsens funktionsfordelingSekretær ansat i Dansk SvømmeunionBabyswimming - the Nordic Way - bliv inspireret og udfordret ud i babysvømningens universNyt fra SvømmesektionenNyt fra FINAEU-regler truer foreningslivetVil du være kystlivredder hos TrygFonden Kystlivredning?Vil du træne eliten? Coachinguddannelse for trænereSpar op til 30 procent på weekendkonferencer