DIF vedtager nyt politisk programAf: DIF.dkPå Danmarks Idræts-Forbunds (DIFs) årsmøde i maj måned vedtog repræsentantskabet et nyt politisk program for 2011-2014.
Programmet består af fire hovedpunkter med konkrete målsætninger og initiativer for hvert punkt:
- Få 100.000 flere medlemmer
- Styrke frivilligheden i foreningerne
- Løfte DIFs samfundsmæssige og sociale ansvar
- Styrke mangfoldigheden i idrætten
Medlemmer
Inden udgangen af 2013 vil DIF have 100.000 flere medlemmer, og arbejdet med at opfylde den målsætning er allerede gået i gang. DIF har det seneste år indgået udviklingskontrakter med mange af sine specialforbund og dedikeret knap 40 millioner kroner til arbejdet med at udvikle nye produkter til hylderne, som specielt henvender sig til de erhvervsaktive forældre med små børn. Nøgleordene er fleksibilitet, differentieret kontingentstruktur og nye måder at dyrke klassiske idrætter på.
Frivillighed
Vilkårene for de 360.000 frivillige ledere og hjælpere i DIFs idrætsforeninger skal forbedres. Det skal ske dels ved at investere i de frivillige og ”talentudvikle” dem, dels ved at sørge for, at de ikke kører surt i administrativt bøvl.
Alle forbund skal forpligtes til at udarbejde en frivillighedsstrategi, og forbund med en omsætning på over en million kroner og med minimum tre ansatte bør afsætte mindst en procent af budgettet til kompetenceudvikling af frivillige. For at reducere den administrative byrde vil DIF igangsætte frikommuneforsøg med fokus på forenklinger og afbureaukratisering.
Sociale og samfundsmæssige ansvar
Med flere end 1,7 millioner medlemmer spiller DIF en stor rolle i det danske samfund, og DIF vil styrke forbundets sociale og samfundsmæssige indsats. På det sociale område indeholder det politiske program en målsætning om at igangsætte fem store udviklingsprojekter inden for eksempelvis integration, socialt udsatte, handicappede, sindslidende etc. På det sociale område forpligter DIF sig til at komme med fem idrætspolitiske udspil på områder som eksempelvis folkeskolen, miljøet og byplanlægningen.
Mangfoldighed
De seneste år har tendensen været, at kun de største idrætsgrene får stor opmærksomhed fra medier og sponsorer. DIF vil arbejde for, at der er i fremtiden bliver plads til alle idrætsgrene. Derfor vil DIF – i tæt samarbejde med Team Danmark – igangsætte en række initiativer med forbund, der ønsker at gøre særlige indsatser for deres talentudvikling. Og så forpligter DIF sig til i det næste år at tage diskussionen om, hvorvidt der skal være plads til flere idrætsgrene i DIF-familien som eksempelvis e-sport, bordfodbold og cheerleading.
Klik her for at læse DIFs politiske program 2011-2014.
Har du også læst?AquaCamp sponsorer støtter 60 camps i årIdrættens Kollektive Forsikringer dækker også Dansk Svømmeunions medlemmer Ny kontingentstruktur fra 2012Nyt fra SvømmesektionenDIF vedtager nyt politisk programNye kontrakter: Ansættelse af trænere og personaleEuropæiske Junior Mesterskaber i konkurrencelivredning på dansk grund Kurser og uddannelsestilbudNyt fra FINA og LENFrivillig Fredag