 Forsidefoto fra den nye bog om ATK. |
Dansk Svømmeunion udgiver bog om aldersrelateret træningAf: Lars SørensenDansk Svømmeunion har sammen med Team Danmark haft en række svømmekyndige eksperter til at beskrive, hvordan en forsvarlig og internationalt anerkendt udvikling af fremtidens svømmestjerner bør foregå. Det er der kommet bogen ”Aldersrelateret træning i svømning” ud af.
Bogen skal ses som en anbefaling og sikring af, hvordan en lang og forsvarlig karriere i svømning kan opnås. En svømmekarriere, hvor træningen sker efter internationalt anerkendte metoder og træningsmængder.
Bogen anbefaler en talentudviklingsmodel, hvor der sigtes mod sen specialisering hos svømmeren. Den sene specialisering modvirker nemlig udbrændthed hos svømmetalenterne, der således har langt bedre chancer for at nå en seniorkarriere – også i international sammenhæng.
Bogen har fem overordnede kapitler:
- Træningsanbefalinger i svømning af talentudvikler Michael Hinge.
- Idrætspsykologi og mental træning af cand. scient. i idræt og psykologi
Martin Thomsen Langagergaard.
- Skadeforebyggende træning i svømning af fysioterapeut Jacob Iversen.
- Styrketræning i svømning af BSc. og stud. MSc i human fysiologi Kenneth Jay.
- Ernæringsanbefalinger af klinisk diætist Lenette Nielsen.
Bogens anbefalinger vil i de kommende år danne rammen om en omfattende implementeringsplan i Dansk Svømmeunion. En plan, der blandt andet vil omfatte revidering af de nuværende elitetræneruddannelser og etablering af talentudviklingskraftcentre, der skal fungere som ATK mønsterklubber. Ligeledes vil der ske en gradvis udbygning af
www.svoem.dk/ATK som et videnssite om aldersrelateret svømmetræning.
Bogen kan downloades og købes i en trykt version hos Dansk Svømmeunion via følgende link
www.svoem.dk/ATK eller ved telefonisk henvendelse på 4439 4450. Bogen koster kr.125,- + forsendelse.
For yderligere kommentarer kontakt:
Elitechef i Dansk Svømmeunion Lars Sørensen, telefon: 2920 6160.
Talentudvikler i Dansk Svømmeunion Michael Hinge, telefon: 2049 5706.
Har du også læst?Aqua Camp tilslutningen nået nye højder hen over sommeren 2008Dansk Svømmeunion fortsat tredjestørste specialforbund under DIFÆresbevisning til Dansk Svømmeunions landstrænerIdéer til fastholdelse af unge i klubberne efterlysesDansk Svømmeunion udgiver bog om aldersrelateret træningDommerkursus for livreddereEfteruddannelseskurser for livredningsdommereIdrætsmedicinsk ekspertbistand til salgIdrættens Træner AkademiKunne du tænke dig at arbejde som kystlivredder i 2009?Nyt fra svømmesektionenUnge-expressen kører igenNyt fra FINAs Bureau-møde i BeijingTillæg til FINA Håndbogen 2005 - 2009Kontaktinfo vedrørende ny landstræner i Dansk SvømmeunionKravtider til EJM 2009NJM 2008 i svenske SödertäljeUdtagelse af juniorsvømmere og 1. års seniorsvømmere til EKM 2008Udtagelse af seniorsvømmere til World Cup 2008