Nu har du mulighed for at opleve De Olympiske VærdierAf: DIF / Nora Thomsen, kommunikationsansvarligEr du en ung idrætstræner/leder, underviser eller aktiv idrætsudøver i alderen 20-35 år? Har du interesse for det olympiske og idræt i en international sammenhæng? Så har du chancen for at få en enestående oplevelse.
En oplevelse for livet
- Det er noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet. En fortryllende stemning og 200 nye venner, som blot venter på dig i Olympia. Jeg fik et nyt syn på verden og uforglemmelige minder, som jeg vil huske resten af livet. Man lærer om andre kulturer, mennesker og værdier, hvilke kommer helt tæt på en. Man får åbnet sine øjne og ser et glimt af, hvordan verden burde hænge sammen, Daniel Madsen, deltager på sessionen 2010.
Er du en ung idrætstræner/leder, underviser eller aktiv idrætsudøver i alderen 20-35 år? Har du interesse for det olympiske og idræt i en international sammenhæng? Så har du chancen for at få en enestående oplevelse.
Danmarks Olympiske Akademi udvælger hvert år to - tre unge, som sendes til Olympia i Grækenland; de Olympiske Leges oprindelsessted.
Disse unge er Danmarks repræsentanter ved Det Internationale Olympiske Akademis årlige Ungdomssession, der afholdes over 14 dage.
Ungdomssessionen indeholder forelæsninger, deltagelse i diskussions-grupper, sportsaktiviteter og socialt samvær med andre idrætsinteresserede unge fra hele verden.
Ungdomssessionen afholdes fra
25. juni – 9. juli 2011.
Krav og forventninger til at komme i betragtning kan findes på
www.dif.dk, søg på ”Olympiske sessioner 2011”. Her finder du også ansøgningsskemaet, som skal udfyldes.
Læs mere om Ungdomssessionen på
www.ioapa.dk, hvor tidligere deltagere beskriver oplevelser og erfaringer.
Ansøgningsfrist - 24. februar
Ansøgninger skal være DIF i hænde senest den 4. marts 2011.
Ansøgere, der har et udgangspunkt indenfor svømning, skal sende deres ansøgning til Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen, senest torsdag, den 24. februar. Send ansøgning til: ph@svoem.dk
Dansk Svømmeunion videresender ansøgningerne til DIF.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Pia Holmen, Dansk Svømmeunion, telefon: 4439 4451, ph@svoem.dk eller Nina Bundgaard, DIF, telefon: 4326 2050, nb@dif.dk
Sagt af tidligere deltagere på sessionen:
- På akademiet opstår et særligt fællesskab, som ikke ophører, når man tager hjem – man vil for altid have et netværk og venner på alle kontinenter. Man får mange fælles oplevelser man aldrig glemmer: sportsaktiviteter, forelæsninger, gruppe diskussioner, sightseeing danseworkshop, kunst- og poesiworkshop, social-evenings (hvor man præsenterer noget særligt fra sit land) etc. etc., Ronja Egsmose, deltager 2009.
- Det sker kun denne ene gang i dit liv, at du får lejlighed til at samles med jævnaldrende fra hele kloden for at diskutere idrættens værdier, forholde dig til olympismen, lære om andre idrætskulturer, dele erfaringer og give en masse af dig selv, Per Høberg, deltager 2009.
- Man skal vide, at man er privilegeret, hvis man får chancen for at komme til Olympia!! Det er en oplevelse for livet!, Christina Børglum, deltager 2010.
Har du også læst?Husk indsendelse af forslag til generalforsamlingen og områdemøderIndstilling af kandidater til Dansk Svømmeunions års-priser 2011Stor interesse for skolesvømningNye kørselstakster for 2011Nu har du mulighed for at opleve De Olympiske VærdierTrænerne svigter skolebænkenNyt fra svømmesektionenMastersudvalget søger mesterskabsarrangører til 2012 Præ-masters og masters i blandede løb ved DOM i RingstedStatus på optagelsesprøver til grunduddannelsen i TrygFonden Kystlivredning2010 blev en travl sæson for de danske kystlivreddereLEN udgiver nyt elektronisk magasin FUNBALLZ – et nyt aktivitetstilbud til klubberne