On-Sport.dk – sports-tv til folketAf: Nora Thomsen, informationsmedarbejderMedio august lanceredes specialforbundenes nye store web-tv-satsning On-Sport. Kanalen viser levende billeder fra alle hjørner af dansk eliteidræt.
Sportshungrende danskere, der savner mere alsidighed i tv-dækningen af dansk idræt, kan med fordel følge specialforbundenes web-tv-kanal On-Sport. Kanalen har til hensigt at bringe et særdeles varieret udbud af tv-indslag fra dansk elitesport.
- Vi forsøger at komme ud i så mange hjørner af dansk eliteidræt som overhovedet muligt, og vi kan mærke, at der virkelig er stor interesse om tv-projektet fra blandt andet specialforbundene og deres atleter. Og så er der bare virkelig mange gode sportshistorier, der skriger på at blive fortalt i levende billeder, siger en af de to tv-journalister på On-Sport, Bolette Kay Spengler, der har en fortid på blandt andet TV2 og Ekstra Bladets web-tv.
Bolette Kay Spengler producerer sammen med tv-makkeren, Kasper Malling Nørtov, der blandt andet har arbejdet på Viasat Sport, portrætter, reportager og nyheder fra petanque til bueskydning. De enkelte specialforbund har også mulighed for at bidrage til kanalen med egenproducerede tv-klip fra netop deres idrætsgren. Også Dansk Svømmeunion har allerede været leverandør af flere videoklip på sitet.
Klik dig ind på
www.on-sport.dk og lad dig gribe af de mange forskelligartede videoklip. Der er med garanti også noget, som du vil finde interessant.
Har du også læst?Åbent vand-svømning - en udviklingsmulighed for svømmeklubberne Dansk Svømmeunion tildelt 3,2 millioner kroner af DIF som led i storstilet udviklingssatsningDansk Svømmeunions protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, hædersgæst ved Christiansborg RundtBestyrelsens funktionsfordelingDansk Svømmeunion søger frivillige til den eksklusive Aqua Team El-Tid Bestyrelsesmedlemmer kan slå koldt vand i blodetLovændring kan fjerne kommunale tilskud og faciliteter fra foreningernePremiere på endnu et elektronisk nyhedsbrev i Dansk SvømmeunionTak til Dansk Svømmeunions loyale og trofaste AquaCamp sponsorerOn-Sport.dk – sports-tv til folketSvømmeproducenten TYR ansætter dansk agent Tolkning af FINA Svømning regelnummer 7.1 / SW 7.1Nyt fra svømmesektionenBliv kystlivredder!