Premiere på endnu et elektronisk nyhedsbrev i Dansk SvømmeunionAf: Nora Thomsen, informationsmedarbejderFørst havde vi SVØM Update. Så fulgte SVØM Udspring. Herefter fulgte endnu to nyhedsbreve - SVØM Inside og SVØM Bredde. NU er så også SVØM Elite på banen med sit eget nyhedsbrev.
Intentionen har hele tiden været, at alle sektioner og afdelinger i Dansk Svømmeunion skal producere og udsende egne elektroniske nyhedsbreve. Og vi har hele tiden vidst, at det ville være noget, som kun ville blive søsat langsomt, og således når de enkelte sektioner og afdelinger fandt timingen passende.
Indtil medio september har fire forskellige nyhedsbreve set dagens lys: SVØM Update, SVØM Inside, SVØM Udspring og SVØM Bredde.
Men mandag, den 20. september skete der noget nyt: Nyhedsbrevet SVØM Elite blev udsendt for første gang – og det med præsentationen af 10 artikler. En flot premiere, som bød på både dugfriske videointerviews, landsholds-kravtider, nyt fra Team Danmark, info om diplomtræneruddannelsen, Idrættens Træner Akademi (ITA) uddannelsen med meget mere.
Det er planen, at SVØM Elite skal udkomme cirka hver fjerde til sjette uge i løbet af sæsonen, og indholdet kommer til at bestå af en blanding af korte formelle nyheder og indslag med lidt mere baggrund.
Eliteafdelingen hører gerne fra dig med kommentarer og forslag til emner, der ville være oplagte at tage op.
Kommentarer og forslag til SVØM Elite sendes til elitekoordinator Jesper Harder på e-mail: jh@svoem.dk
Hvordan modtager jeg nyhedsbrevet SVØM Elite?
Hvis du ikke har modtaget det første nummer af SVØM Elite kan du finde det på Dansk Svømmeunions hjemmeside – www.svoem.dk. Her ligger alle tidligere udsendte nyhedsbreve under menuen Nyhedsbreve > Se alle nyhedsbreve.
Samme sted på hjemmesiden kan du tilmelde dig de nyhedsbreve, du ønsker at modtage elektronisk – inklusive SVØM Elite.
Udbred kendskabet til Dansk Svømmeunions nyhedsbreve
Du er blandt de 800 læsere, der modtager SVØM Update. Til orientering er der p.t. knap 700 læsere tilmeldt SVØM Elite. Om end det er et pænt antal modtagere, vil vi gerne have mange flere til at modtage vores nyhedsbreve. Derfor vil vi meget gerne her benytte lejligheden til at opfordre dig, som kender til vores nyhedsbreve, til at fortælle om vores produkt i dit svømmenetværk. Jo flere vi er til at formidle budskabet, jo lettere kommer informationen ud i alle kroge af landets svømmemiljøer.
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions informationsmedarbejder, Nora Thomsen, kontaktes på e-mail: nt@svoem.dk og på mobil: 2149 0937.
Har du også læst?Åbent vand-svømning - en udviklingsmulighed for svømmeklubberne Dansk Svømmeunion tildelt 3,2 millioner kroner af DIF som led i storstilet udviklingssatsningDansk Svømmeunions protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, hædersgæst ved Christiansborg RundtBestyrelsens funktionsfordelingDansk Svømmeunion søger frivillige til den eksklusive Aqua Team El-Tid Bestyrelsesmedlemmer kan slå koldt vand i blodetLovændring kan fjerne kommunale tilskud og faciliteter fra foreningernePremiere på endnu et elektronisk nyhedsbrev i Dansk SvømmeunionTak til Dansk Svømmeunions loyale og trofaste AquaCamp sponsorerOn-Sport.dk – sports-tv til folketSvømmeproducenten TYR ansætter dansk agent Tolkning af FINA Svømning regelnummer 7.1 / SW 7.1Nyt fra svømmesektionenBliv kystlivredder!