0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



Stævnesnacks

Af: Nora Thomsen, informationsmedarbejder

Dansk Svømmeunion har valgt at blive ambassadør for projekt Stævnesnacks, og håber, at svømmeklubberne vil bakke aktivt op om det sunde initiativ.


Dansk Svømmeunion har nu mulighed for at tilbyde alle svømmeklubber at deltage i projekt Stævnesnacks. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund, specialforbund og FDB, og handler om at gøre vores stævnekultur endnu mere attraktiv. Det sætter fokus på, at det er vigtigt, hvilke signaler vi sender til vores medlemmer. Med Stævnesnacks kan vi vise, at det er vigtigt, hvad vi spiser, når vi er aktive. Vi har i Dansk Svømmeunion valgt at blive ambassadør for Stævnesnacks, idet vi mener, at projektets idé er noget, vi gerne vil bakke op om. Vi håber, at der er rigtig mange af svømmeklubberne, der vil gøre det samme. Stævnesnacks er små transportable bægre med udskåret frisk frugt og grønt. Den kan spises på stedet eller tages med og deles med vennerne. Stævnesnacks er et godt mellemmåltid, når man er aktiv. Hvorfor skal I som svømmeklub vælge at sælge stævnesnacks til jeres stævner? • Fordi det er vigtigt, hvad vi spiser, når vi er aktive. • Fordi frugt er ekstra lækkert i mundrette bidder. • Fordi Stævnesnacks fungerer som en indtjeningsmulighed for foreningen. • Fordi Stævnesnacks er et simpelt koncept, der ikke kræver forberedelse, og hvor der undgås spild. På Staevnesnacks.dk kan jeres klub få vejledning i, hvor meget I skal bestille, få 20 procent rabat på frugt- og grøntkassepriserne, samt bestille en gratis værktøjskasse til en værdi af 1000 kroner. I en frugt- og grøntkasse er der til 40 portioner Stævnesnacks. En portion koster cirka fem kroner at fremstille. Foreningen vælger selv salgsprisen, og fortjenesten går til foreningen selv. Foreningen skal: • Bestille frugt- og grønt senest 16 dage før den ønskede afhentningsdato. • Hente og betale frugten i den valgte lokale Coop-butik. • Finde folk (eksempelvis forældre) til at skære og sælge frugten. • Fastsætte den pris, I ønsker at sælge Stævnesnacks til. • Udfylde et lille evalueringsskema efter stævnet. Se mere på www.staevnesnacks.dk Ved spørgsmål kontakt enten projektleder Sidsel Rytcher Lauridsen på: staevnesnacks@dif.dk eller Dansk Svømmeunions udviklingskonsulent Lene Madegaard på lm@svoem.dk



Har du også læst?
Dansk Svømmeunion gik pinK på DIFs årmøde

Dansk Svømmeunion godkendt som "grønt forbund" på DIFs årsmøde

Aqua Camp sponsorer støtter 47 camps i år

”De fede frivillige oplevelser”

Ny regel for opbevarelse af børneattester i foreningerne

Stævnesnacks

11 åbent vand-arrangementer den kommende sommer

Dansk Svømmeunion inviterer til DM i åbent vand-svømning

Outdoor AquaRunning i Jels-søerne

Testsvømning i åbent vand ved Furesø

Danmark Svøm Langt 2010

TRITON nyt Talentudviklingskraftcenter

Udbetaling af store resultatbonus-beløb til to elitesvømmere


 






Cookieindstillinger