Ny regel for opbevarelse af børneattester i foreningerneAf: DIF@jour nr. 7.En ny kvitterings-ordning på børneattestområdet er blevet indført, så idrætsforeninger har bevis for, at de har indhentet børneattester på deres børnetrænere og -ledere.
Hvis foreninger med børneidræt på programmet ikke indhenter børneattester på deres børnetrænere og -ledere, kan foreningen blive ramt på pengepungen og få frataget sin adgang til kommunens haller og idrætsanlæg. Derfor er der nu indført en kvitterings-ordning, som gør, at foreninger kan finde stakken med børneattest-kvitteringer frem, hvis kommunen kigger forbi for at tjekke om foreningen overholder børneattestloven.
Børneattestloven
Alle idrætsforeninger, der tilknytter personer, som er direkte og vedvarende kontakt med børn under 15 år, skal indhente børneattester på de pågældende personer. Børneattestloven trådte i kraft i 2005 og blev indført for at besværliggøre seksuelle krænkeres adgang til blandt andet idrætsforeninger.
Børneattesten indeholder oplysninger om straffelovsovertrædelser som incest, samleje, anden kønslig omgang, blufærdighedskrænkelser med videre af børn under 15 år.
Hvordan indhentes børneattesterne?
For at overholde børneattestloven, printes en
blanket ud fra dif.dk
Blanketten udfyldes af en person fra foreningen og underskrives af den nytilknyttede børnetræner eller -leder, hvorefter blanketten sendes til rigspolitiet.
Det er kun muligt at indhente børneattester på personer, der giver deres samtykke. Hvis en træner, leder eller lignende ikke giver sit samtykke, kan vedkommende af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilknyttes foreningen.
Når den negative eller blanke børneattest kommer retur fra rigspolitiet, klippes den nederste del af attesten og opbevares. Den øvrige del af børneattesten kan herefter destrueres.
På den måde kan foreningen altid fremvise sine kvitteringer og dermed bevise, at den har overholdt børneattestloven. Og foreningen undgår dermed bødestraffe og fratagelse af sine kommunale idrætsfaciliteter.
Hvis der derimod kommer en positiv børneattest retur fra rigspolitiet med oplysninger om, at den pågældende træner eller leder har domme for sædelighedsforbrydelser mod børn, rettes der straks henvendelse til DIF, som går ind i sagen.
Læs meget mere om, hvordan man indhenter børneattester, find blanketter med videre.
Har du også læst?Dansk Svømmeunion gik pinK på DIFs årmødeDansk Svømmeunion godkendt som "grønt forbund" på DIFs årsmødeAqua Camp sponsorer støtter 47 camps i år”De fede frivillige oplevelser”Ny regel for opbevarelse af børneattester i foreningerneStævnesnacks11 åbent vand-arrangementer den kommende sommerDansk Svømmeunion inviterer til DM i åbent vand-svømningOutdoor AquaRunning i Jels-søerneTestsvømning i åbent vand ved FuresøDanmark Svøm Langt 2010 TRITON nyt TalentudviklingskraftcenterUdbetaling af store resultatbonus-beløb til to elitesvømmere