0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Nytårskur – Tværgående Forum

Af: Kaj Aagaard, formand

Lørdag, den 23. januar afholdte Dansk Svømmeunion det årlige Tværgående Forum – også betegnet Nytårskur. Her mødtes bestyrelsen, de regionale ledere, sektionsrepræsentanter, udviklingskonsulenterne og chefgruppen. Cirka 30 ledere var samlet.


God og gavnlig dialog Tværgående Forum benyttes til at udveksle erfaringer, lytte og lære af hinanden. Her inspireres deltagerne til fortsatte og nye indsatser i union, sektioner og i de regionale udvalg. Dette års Tværgående Forum resulterede i en god og gavnlig dialog. Det var spændende at høre om vandpolosektionens mål og handleplaner for det videre arbejde med at få flere medlemmer samt sektionens breddesatsning. Ligeså er synkrosektionens nye startpakke interessant for de klubber, der tænker på at starte op med en synkroafdeling. Dansk Svømmeunions projektgruppe for ”kvinder på toppen” fremlagde en midtvejsstatus på projektet og opfordrede alle – såvel sektioner som regionale udvalg – at tænke i ligestilling, når lederposter skal besættes. Projektet hedder ”kvinder på toppen”, men der opfordres ligeledes til at fokusere på unge i fremtidige funktioner og pladser i sektioner og regionale udvalg. Økonomi - et tema på generalforsamlingen Økonomien er altid et interessant emne. Ikke mindst i disse år, hvor såvel DIF som Team Danmark har været igennem store reduktioner i indtægterne. Vi forudså dette for nogle år siden og har i længere tid haft fokus på Dansk Svømmeunions økonomi. Umiddelbart efter generalforsamlingen i 2009 indkaldte vi til økonomiseminar, hvor bestyrelsen inviterede folk udefra til at være med til at se på muligheder. I den forbindelse blev Dansk Svømmeunions økonomiansvarlige, Kjeld Egebo, bedt om at give en status på bestyrelsens tanker og indsatser fremadrettet. Dette vil også blive et tema på forårets generalforsamling. Der vil blive orienteret forud for generalforsamlingen, således at klubberne kan være velforberedte til debatten. Lederuddannelse og lederudvikling Det store tema ved Nytårskuren var lederuddannelse og lederudvikling. Således blev der her sat fokus på, hvorledes Dansk Svømmeunion også fremover sikrer at have dygtige ledere på alle niveauer i organisationen. Hvad skal der til af uddannelse og udvikling, og hvad har sektioner, regioner og klubber behov for, når visionen er, at Dansk Svømmeunion skal være Danmarks bedste idrætsorganisation? Dette førte til interessante drøftelser i nedsatte grupper og efterfølgende gode tilbagemeldinger. Bestyrelsen har indsamlet materialet og træffer beslutninger om nye indsatser. Må jeg benytte lejligheden her til - om end lidt sent - at ønske alle i Dansk Svømmeunion et rigtigt godt nytår. Kaj Aagaard Formand

Har du også læst?
Nytårskur – Tværgående Forum

Ta´ på studietur med facilitetsudvalget

”Bedstesvøm” – et tilbud om fornøjelig svømning for bedsteforældre og skolesøgende børnebørn

Sekretær Tina Sørensen tilbage efter barsel og Anne Monsen klar til ny midlertidig stilling

Kørselstakster uændrede i 2010

Mesterskabsfolderen 2010 klar til salg og til download

Større fokus på konkurrencelivredning kræver frivillig assistance

Temamøde om talentudvikling

Livredningsdommerkurser i 2010

Efteruddannelse for livredningsdommere i 2010

Danske masterssvømmere skal selv tilmelde sig VM i Göteborg

Om uddannelsen til kystlivredder anno 2010

Nyt fra FINA og LEN


 






Cookieindstillinger