Vær med til at fejre OL-eventen i KøbenhavnAf: DIF@jour 17, 2009I forbindelse med den store IOC-kongres i Bella Center afgøres det hvilken by, der skal afholde OL i 2016. Rådhuspladsen i København bliver i den forbindelse centrum for en række sports- og kulturevents.
Nedtællingen til IOC´s valg af værtsby for OL 2016 er på sit højeste netop nu. Og danskere og de udenlandske besøgende er inviteret med til festen. Under titlen Copenhagen Olympic Festival vil der fra Rådhuspladsen til Østerbro Stadion være masser af aktiviteter for både børn og voksne, der markerer det aktive samfund og Danmarks unikke idrætsforeningsliv.
Festligheder på Rådhuspladsen
Begivenhederne kulminerer med mega-OL-festen Copenhagen Countdown på Rådhuspladsen den 1. og 2. oktober, hvor alle er velkomne til på storskærm at overvære om Chicago, Tokyo, Rio de Janeiro eller Madrid løber med værtskabet for OL i 2016. Der vil også være et væld af sportsgrene på Rådhuspladsen, hvor børn og unge kan spille hockey med pro-spillere, street soccer og street basket med vennerne, squash på en oppustelig squashbane og et væld af andre sportsaktiviteter. En stor scene sørger for musikalsk underholdning af et eller flere danske topnavne.
Børnenes OL
Ud over Copenhagen Countdown er der bl.a. skole-OL på Østerbro Stadion, hvor 10.–12.000 elever fra 4.–6. klasse fra de københavnske folkeskoler konkurrerer i atletikdiscipliner. Desuden vil der være en fodbold-dribletur rundt i København samt streetmekka på Vesterbro. Og en række danske og internationale sports- og kulturpersonligheder inviteres til at deltage i en spektakulær cykelevent - Copenhagen Bike Tour - der strækker sig fra Bella Center til Rådhuspladsen. Den vil være med til at manifestere og markedsføre København som international cykelby.
Verdens øjne på København
Og der er god grund til, at København emmer af aktiviteter. Der vil nemlig være et hav af internationale TV-kanaler og nyhedsmedier i byen, ligesom prominente personer og kendisser fra kandidatlandene Japan, Brasilien, Spanien og USA vil være til stede.
IOC-kongressen finder sted i København 1.-9. oktober 2009.
Copenhagen Olympic Festival (28. september – 9. oktober 2009)
En række sportsevents inddrager de københavnske borgere i den store nationale og internationale begivenhed - IOC-kongressen i København. Begivenhederne profilerer København og Danmark som et samfund, hvor den unikke danske idrætsmodel skaber aktive børn og unge.
Copenhagen Olympic Festival er et samarbejde mellem partnerne: Danmarks Idræts-Forbund, Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Sportsåret 2009 og Wonderful Copenhagen.
Se den samlede eventliste på www.2009olympiccongress.comHar du også læst?Bestyrelsens funktionsfordelingSuccesfuld LEN-kongres i strålende solskinDansk Svømmeunions formand udpeget til DIFs nye udviklingsudvalg Danmarks Idræts-Forbund er klar med de nye medlemstal for 2009Dansk Svømmeunion godt på vej med DIFs pilotprojekt ”Kvinder på toppen”Modtager du Dansk Svømmeunions egne pressemeddelelser?Tjen penge til din svømmeklub – og gør samtidig en god gerning!Åbent vand-arrangementers succes afhængig af frivilliges hjælp og indsatsFå dage til IOC-topmødet i KøbenhavnVær med til at fejre OL-eventen i KøbenhavnBesøg den store ungdomsbazar Dansk deltagelse ved LEN Official Seminar i ManchesterVær med til at skabe fitnesscentre under ordentlige rammerGenoplev de største sportsoplevelser fra de sidste 25 årLivredder-aspiranter søges til 2010 sæsonenDommerseminarer i efteråret 2009Bliv træner på eliteniveauIdrættens Træner Akademi – fleksibel uddannelsePremiere på Aqua Beach Camp i 2009Aqua Camp 2009 – endnu en bragende succesNYT fra FINA og LENSøren Korbo genudpeget til FINAs Svømmekomité NYT fra eliteafdelingenRekordhøj bonus udbetaling til svømmerne efter VM i RomKravtider til Nordiske Junior Mesterskaber 2009Team Danmark kurser i idrætsskader og ernæring