0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...


Dansk Svømmeunion godt på vej med DIFs pilotprojekt ”Kvinder på toppen”

Af: Anne Kruse, bestyrelsesmedlem, Dansk Svømmeunion

På et møde den 5. september evaluerede syv specialforbund på forløbet i DIFs pilotprojekt ”Kvinder på toppen”. Dansk Svømmeunion udgør ét af de syv forbund, der arbejder målrettet på at få flere kvinder ind på lederposter.


Pilotprojektet blev søsat tilbage i 2008. Det overordnede formål med projektet er, at igangsætte en organisatorisk ændringsproces, hvori alle forbund arbejder hen imod at få samme repræsentation af mænd og kvinder i ledelsen svarende til fordelingen af aktive udøvere. Foruden Dansk Svømmeunion indgår følgende specialforbund i projektet: Dansk Atletik Forbund, Dansk Floorball Union, Dansk Håndbold Forbund, Dansk Orienterings-Forbund, Dansk Sejlunion og Dansk Taekwondo Forbund. På mødet den 5. september samledes repræsentanter fra de syv specialforbund sammen med DIF for at gøre midvejsstatus på projektet. Erfaringer, udfordringer, succeshistorier med mere blev således udvekslet mellem forbundene. I Dansk Svømmeunion er der blevet arbejdet med tre fokusområder: Ledergruppen, trænergruppen og dommer/officialsgruppen. Sideløbende er også en mentor-ordning iværksat. Arbejdet har hidtil koncentreret sig om at afdække, hvilke motivationsfaktorer, der spiller ind, dels i forhold til at fastholde kvinderne, dels i forhold til at inspirere til at indtage lederroller. Processen har for Dansk Svømmeunions vedkommende i skrivende stund resulteret i flere synlige forandringer. Synlige forandringer på halvvejen Dansk Svømmeunions bestyrelse udgøres p.t. af fem mænd og tre kvinder. Således har Dansk Svømmeunion allerede nu opfyldt sin målsætning om, at bestyrelsen skal bestå af (mindst) 1/3 kvinder i 2011. I 2008 var der 50 procent kvindelige deltagere på overdommerkurset (aldrig set tidligere), og der vises massiv interesse fra de kvindelige trænere, som for tiden deltager i udarbejdelsen af en større frafaldsundersøgelse. Fremtidige udfordringer For Dansk Svømmeunions vedkommende vil noget af det, der skal prioriteres i det videre arbejde, være, at etablere flere netværk, der styrker synligheden af de kvinder, der allerede indgår på lederniveau og samtidig afmystificere de opgaver, disse kvinder varetager. Netop synlighed synes at udgøre et nøgleord for Dansk Svømmeunions vedkommende, der således vil arbejde for at få emnet på dagsordenen i forbindelse med temamøder rundt omkring i landet. Ydermere arbejdes der på at give projektet fokus på hjemmesiden, hvor det skal være muligt at kunne følge med i projektet og gerne bidrage med input og aktiv deltagelse i forbindelse med netværksarrangementer. Endelig er også mentor/mentee-ordninger noget, som Dansk Svømmeunion vil benytte i det kommende arbejde. Således har dette vist sig at være noget, som Dansk Svømmeunion allerede har opnået gode erfaringer med. De syv specialforbund som deltog i statusmødet den 5. september har gennemgået meget forskellige processer, hvilket resulterede i værdifulde erfaringsudvekslinger, der nu kan bruges i det videre arbejde med projektet, som fortsætter frem til udgangen af 2010.

Har du også læst?
Bestyrelsens funktionsfordeling

Succesfuld LEN-kongres i strålende solskin

Dansk Svømmeunions formand udpeget til DIFs nye udviklingsudvalg

Danmarks Idræts-Forbund er klar med de nye medlemstal for 2009

Dansk Svømmeunion godt på vej med DIFs pilotprojekt ”Kvinder på toppen”

Modtager du Dansk Svømmeunions egne pressemeddelelser?

Tjen penge til din svømmeklub – og gør samtidig en god gerning!

Åbent vand-arrangementers succes afhængig af frivilliges hjælp og indsats

Få dage til IOC-topmødet i København

Vær med til at fejre OL-eventen i København

Besøg den store ungdomsbazar

Dansk deltagelse ved LEN Official Seminar i Manchester

Vær med til at skabe fitnesscentre under ordentlige rammer

Genoplev de største sportsoplevelser fra de sidste 25 år

Livredder-aspiranter søges til 2010 sæsonen

Dommerseminarer i efteråret 2009

Bliv træner på eliteniveau

Idrættens Træner Akademi – fleksibel uddannelse

Premiere på Aqua Beach Camp i 2009

Aqua Camp 2009 – endnu en bragende succes

NYT fra FINA og LEN

Søren Korbo genudpeget til FINAs Svømmekomité

NYT fra eliteafdelingen

Rekordhøj bonus udbetaling til svømmerne efter VM i Rom

Kravtider til Nordiske Junior Mesterskaber 2009

Team Danmark kurser i idrætsskader og ernæring


 






Cookieindstillinger