0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...



At kaste en redningskrans kan godt volde lidt besvær.
Premiere på AquaChamp Sølv Cup blev en stor succes

Af: Kirsten Garsdal Hedeby, breddekonsulent, region Midtjylland og Syddanmark

16 svømmere fra Bjerre Herreds Svømmeklub var søndag, den 22. februar testpiloter på Dansk Svømmeunions nye koncept – AquaChamp Sølv Cup. Stævnet blev en stor succes og både Bjerre Herreds Svømmeklub og Dansk Svømmeunion er meget tilfredse med arrangementet.


Målet med det nye stævnekoncept er at kunne tilbyde et stævne, hvor børn morer sig med de mange færdigheder som svømningen består af – inklusive aktiviteter, som udspringer af livredning, synkronsvømning, vandpolo og udspring. Dansk Svømmeunions payoff lyder ”Svøm – leg og vind”. Og det er i høj grad dette, der har inspireret til det nye stævnekoncept. Vi ønsker i Dansk Svømmeunion at lege svømmefærdighederne ind, og det er i særdeleshed lykkedes med det nye stævnekoncept, som samtidig knytter sig til det helt nye og tidssvarende mærkesystem AquaChamp. AquaChamp Sølv Cup er inddelt i to afsnit: Første del sætter fokus på de mere traditionelle svømmediscipliner. Her opnåede alle 16 svømmere fra Bjerre Herreds Svømmeklub mange fine nåletider i discipliner som 100 m fri, 100 m individuel medley, 200 m bryst samt 200 m fri. Præmierne var her flotte nåle (talent-, flipper-, bronze- og bronze med sløjfe) samt diplomer. De 16 svømmere var ovenud glade for nålene, som blandt andet kan bruges som vedhæng i en halskæde. I stævnets anden halvdel blev banetove og vendeflag taget ned hvorefter svømmerne blev kastet ud i afprøvning af ikke mindre end 30 nye og anderledes færdigheder indenfor livredning, synkronsvømning, vandpolo, udspring og svømning. Børnene fik eksempelvis mulighed for at kaste med redningskranse og efterfølgende trække en person i land, bjærge en person 25 meter i land (livredning), udføre en tub og en delfin (synkronsvømning), svømme 10 meter sprint, gribe en bold og skyde på mål (vandpolo), udføre en isander dråbe (udspring) samt svømme en bane Fedtmule-crawl (svømning). Hele stævnekonceptet fik rosende ord med på vejen, og særligt anden del fik topkarakter for at være super sjovt og spændende. Svømmerne fik efterfølgende overrakt mange af de helt nye og meget flotte mærker og diplomer som bevis på deres evner i vand. Samtlige deltagere opnåede det ypperste ved dette stævne – nemlig AquaChamp Sølv mærket. Forældrene udtalte sig også meget rosende om stævnet efterfølgende og fremhævede, at det var virkelig godt med det legende element. Forældrene havde oplevet deres børn have en rigtig sjov dag, hvor der ikke blev sluttet af med at kåre en enkelt overordnet vinder, men hvor alle børn hver især var personlige vindere på forskellige niveauer. Et dejligt nyt pust i svømningens verden. Der skal lyde en stor tak for hjælpen til alle forældre, ledere og trænere fra Bjerre Herreds Svømmeklub, som var tilstede ved arrangementet samt en stor tak til de frivillige i Dansk Svømmeunion, der har brugt tid på at tilpasse vores nye stævnekoncept. For yderligere information kan breddekonsulent Kirsten Garsdal Hedeby kontaktes på mobil 2916 0904 og pr. e-mail: kgh@svoem.dk

Udspring var også med på programmet i
Bjerre Herreds Svømmeklub.


Har du også læst?
Dansk Svømmeunion tager tilløb til tre store begivenheder i Sportsåret 2009

Premiere på Outdoor AquaRunning i Jels-søerne til sommer

Idrætsforeninger bryder loven

Premiere på AquaChamp Sølv Cup blev en stor succes

Ny bog beskriver glædens vilkår i dansk eliteidræt

Ny regnskabsmedarbejder i Dansk Svømmeunion

Sportsgrene og organisationer går sammen om nyhedsbrev

Nye FINA-regler vedrørende brug af konkurrencedragter

NYT fra FINA

Nyt ungdomssite på trapperne

LEN kvalifikationsturnering til B-EM i vandpolo flyttet fra april til maj måned

Ansøgning om dispensation fra dopinglisten, TUE (Therapeutic Use Exemption)

Eliteafdelingen har ændret kvalifikationsreglerne til internationale mesterskaber

Eliteafdelingen i Dansk Svømmeunion søger nye kraftcentre

Reviderede trænerudtagelseskriterier til internationale mesterskaber

Idrættens Træner Akademi (ITA) - en fleksibel uddannelse

Kvalifikation til World Cup i 10 km åbent vand-svømning i København

DR lancerer ny sportspris: DR Fidusen


 






Cookieindstillinger