0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

EKM - dag 4: Louise Ørnstedt videre til eftermiddagens finale som hurtigste svømmer

12-12-2004

Af: 21

Vi er nu nået til sidstedagen af EM på kortbane i Wien.
I søndagens indledende afsnit svømmede Louise Ørnstedt, Frem/STO95, et flot morgenløb i 200 m rygsvømning. Louise kommer i mål på en flot førsteplads i tiden 2.08,11, og er dermed videre til eftermiddagens finale, som hurtigste svømmer.
Louise er klar til aftenens løb og har stadig mere at give, så det skal blive spændende at følge den 19-årige dansker i finalen.
Med i samme løb var også Kathrine Jørgensen, West Swim Esbjerg, som her sluttede på en samlet 22. plads i tiden 2.14,93.

Det lykkedes i formiddag for Julie Hjorth-Hansen, Sigma/Birkerød, at svømme sig til en plads i eftermiddagens finale i 400 m individuel medley.
Julies tid - 4.42,13 - resulterer i en fjerdeplads.
En udmærket morgenpræstation af 20-årige Julie, som vi nu kan se frem til at gense i eftermiddag.
Med i dette løb var også to andre danske svømmere.
Louise Jansen, Sigma/Allerød, slutter her på en samlet 17. plads i tiden 4.54,17, mens klubkammeraten Frederikke Glæsner bliver nummer 21 i tiden 5.00,61.

Jakob Andkjær, VAT89/VI39/Elitecentret, præsterede søndag formiddag en rigtig god morgentid i 50 m butterfly. Jakob kommer i mål på en delt femteplads sammen med Mark Foster fra England i tiden 23,92.
Dermed er også 19-årige Jakob med i eftermiddag, når semifinalen i 50 m butterfly sættes i gang.
Det bliver her spændende at følge den danske svømmer, som har gode muligheder for en plads i finalen.

I kvindernes 50 m fri svømning, lykkedes det for to danske svømmere, at kvalificere sig til eftermiddagens semifinale.
Jeanette Ottesen, Lyngby/Elitecentret, noteres for tiden 25,45 og bliver nummer 10, mens Micha Østergaard fra West Swim Esbjerg, slutter på 16. pladsen i tiden 25,77.
Micha sniger sig således lige præcis med i eftermiddagens semifinale i en flot tid, blot 17/100 sekunder fra hendes bedste tid.
Micha bliver dog eneste danske svømmer i eftermiddagens semifinale, da Jeanette Ottesen er afmeldt løbet, hvilket skyldes, at Lyngby-svømmeren i eftermiddag skal koncentrere sig om at svømme finale i 100 m butterfly - et løb, som Jeanette kvalificerede sig til lørdag aften.

Også to andre danske svømmere var med i damernes 50 m fri svømning her til morgen.
Annette Hansen, Sigma/Allerød, bliver her nummer 27 i tiden 25,97.
Lyngbys Eva Landstrøm slutter her på en samlet 42. plads i tiden 26,82.    

I mændenes 200 m fri svømning stillede fire danske svømmere til start.
Her slutter Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg, på en samlet 14. plads i tiden 1.47,86.
Emil Dall-Nielsen, Sigma/Allerød, opnår en slutplacering som nummer 43 i tiden 1.50,97.
West Swim Esbjerg svømmeren Jon Rud får med tiden 1.51,24 en samlet placering som nummer 46.
Endelig kommer Christian Fischer, AGF, i mål i tiden 1.51,90, og slutter som nummer 49.

Tre danske svømmere var med i 200 m brystsvømning for mænd.
Kristian Outinen, Lyngby, slutter som nummer 24 i tiden 2.14,61.
Emil Dalgaard, Silkeborg, får en samlet placering som nummer 26 i tiden 2.15,77.
Sigma/Birkerøds Christian Hansen opnår tiden 2.16,29 og slutter som nummer 29.

Endelig havde Danmark også tre svømmere med i damernes 200 m fri svømning søndag formiddag.
Her opnår Lotte Friis fra Sigma/Allerød en placering som nummer 19 i tiden 2.01,86.
Charlotte Johannsen, AGF, bliver nummer 24 i tiden 2.02,78.
Lyngby-svømmeren Eva Landstrøm bliver her nummer 31 i tiden 2.06,43.

Eftermiddagens løb:
Opsamlende har Danmark fire svømmere med i finaleløb i eftermiddag og to svømmere med i semifinaleløb.

Mette Jacobsen, West Swim Esbjerg, og Jeanette Ottesen, Lyngby/Elitecentret, kvalificerede sig allerede lørdag til aftenens finale i 100 m butterfly.
Mette er videre til finalen med tredjehurtigste tid, mens Jeanette kvalificerede sig med en samlet syvendeplads.
Louise Ørnstedt, Frem/STO95, er med som hurtigste svømmer i finalen i 200 m rygsvømning og Julie Hjorth Hansen, Sigma/Birkerød, er klar til finalen i 400 m individuel medley med en flot fjerdeplads.

I semifinalen i 50 m fri svømning skal vi følge Micha Østergaard, West Swim Esbjerg, mens vi i mændenes 50 m butterfly semifinale kan glæde os til at følge Jakob Andkjær, VAT89/VI39/Elitecentret.

Således er der lagt op til en meget spændende søndag eftermiddag ved EKM i Wien, som samtidig er mesterskabernes sidste afsnit.
Eftermiddagens afsnit begynder klokken 16.30.

For yderligere information kan elitechef/holdleder Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.

Alle resultater kan ses på www.omegatiming.com

Rettelse til gårsdagens resultater:
Dansk Svømmeunion skrev i en pressemeddelse lørdag, at Lotte Friis, Sigma/Allerød satte nordisk rekord i disciplinen 400 m fri svømning med tiden 4.06,59.

Dette er ikke korrekt.

Dansk Svømmeunion har her ikke været opmærksom på, at svenske Josefin Lillhage fra Väsby SS, forbedrede den nordiske rekordtid til 4.05,40 ved et stævne i Malmø den 12. marts i år.
Vi beklager fejlinformationen, men gør samtidig opmærksom på, at Lotte Friis, med gårsdagens flotte tid, stadig har sat dansk rekord og dansk juniorrekord.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eliteafdelingen

 






Cookieindstillinger