0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Jobmulighed: Underviser til Svømningens Grunduddannelse i Dansk Svømmeunion

01-12-2021

Kan du koble teori til praksis? Så kan du være underviseren, vi søger.

Af: Christina Borring

Har du erfaring med at undervise instruktører? Så er det dig, vi i Dansk Svømmeunion og DGI Svømning søger som kommende underviser på vores fælles Grunduddannelse.

 

Som underviser på Grunduddannelsen bliver din primære opgave at: 

  • Formidle glæden ved vand og undervisning i svømmehallen.
  • Undervise kommende og nuværende svømmeinstruktører, fortrinsvis i alderen 16-22 år.
  • Koble indholdet og undervisningen på uddannelsen til svømmeinstruktørernes undervisning hjemme i foreningen.

 

Grunduddannelsen er bygget op som et forløb, der inkluderer e-læring, to undervisningsweekender samt en afsluttende hjemmeopgave relateret til deres egen undervisning. Et forløb strækker sig over ca. 14-16 uger fra deltagerne påbegynder e-læringen til aflevering og feedback på deres opgave. Undervisningsweekenderne består både af workshops i undervisningslokalet og praktisk undervisning i svømmehallen. Et samlet uddannelsesforløb aflønnes med 298 kr. /time inkl. feriepenge, og den samlede arbejdstid er 35 timer pr. uddannelsesforløb.

 

Som underviser kommer du til at uddanne fremtidens svømmeundervisere.

Foto: Henrik Majdal Kaarsholm

 

Vi leder efter dig som:

  • Enten er lærer-, idrætsstuderende eller lignende uddannelse.
  • Eller er færdiguddannet indenfor ovenstående fag eller lignende.
  • Har flere års praktisk erfaring som ansvarlig instruktør i en svømmeklub.
  • Har svømmefaglig viden samt svømmeteknisk forståelse.
  • Er god til at kommunikere, organisere og strukturere.
  • Brænder for at facilitere de gode oplevelser hos børn og unge ude i svømmeforeningerne.
  • Er engageret for at skabe læring, inspirere og udvikle svømmeinstruktører til at højne kvaliteten ude i klubberne.

 

Hvis ovenstående er noget for dig, så hører vi gerne fra dig. Send dit CV og en kort ansøgning til cbo@svoem.dk. Hvis du har spørgsmål til opgaven som underviser på Grunduddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte Christina Borring på mobil: 51884729.

 

Vi ansætter løbende, når der er behov.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!