Flotte resultater under EJM- og VM-kravtider ved Lyngby Open 2005
01-02-2005
Af: 21
Ved weekendens Lyngby Open 2005, der blandt andet havde deltagelse af VM-bruttogruppen og Dansk Svømmeunions elitecenter, blev der leveret en række flotte resultater.
Med til listen hører ikke mindst, at to nye svømmere kvalificerede sig til EJM. Der er nu derfor i alt fem svømmere kvalificeret til EJM.
EJM-kvalifikation Laura Papke, BOV IF, 50 m rygsvømning i tiden 30,59 (kravtid: 31,08).
Rikke M. Pedersen, STO95, 50 m brystsvømning i tiden 34,07 (kravtid: 34,16).
Line Præst Lauridsen, West Swim Esbjerg, 50 m fri svømning i tiden 27,16 (kravtid: 27,34).
Line har allerede kvalificeret sig til EJM på denne distance med tiden 27,33. Ved Lyngby Open forbedrer hun imidlertid kvalifikationstiden væsentligt.
Fire løb under VM-kravtid Ydermere blev der svømmet fire resultater hjem, som lever op til Dansk Svømmeunions VM-kravtider.
For Louise Ørnstedt, Frem/STO95, blev det til ikke mindre end tre stærke løb, hvor hun slog hånden i bassinkanten under VM-kravtiderne. 50 m rygsvømning - Louises tid: 29,24 (kravtid: 29,47). 100 m rygsvømning - Louises tid: 1.01,58 (kravtid: 1.03,00). 200 m rygsvømning - Louises tid: 2.13,87 (kravtid: 2.15,07).
Også for Mette Jacobsen, West Swim Esbjerg, lykkedes det at komme under VM-kravtiden i 200 m butterfly. Her blev Mettes tid: 2.12,46 (kravtid: 2.13,06).
Både Louise og Mette har tidligere indenfor kvalifikationsperioden været under VM-kravtiden, men har begge skullet svømme de såkaldte stabilitetskrav hjem. Således er de begge formelt klar til at stille op ved sommerens VM.