0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Ta Springet 2017/18

13-07-2017

Få uddannet jeres trænere, så de kan undervise i udspring!

Af: Mette Skat Nielsen

Kunne din klub tænke sig at starte et udspringshold op i sæson 2017/18, men mangler I udspringstrænere og inspiration til øvelser for begyndere? Så er Ta’ Springet noget for jer!

Ta’ Springet afvikles nu for tredje gang; 10 svømmeklubber har deltaget i projektet, og alle klubber har i dag velfungerende udspringshold. Nu har din klub mulighed for at blive en del af projektet.

Der er mange fordele ved at udbyde udspring i sin klub; ud over at kunne tilføje en ny og spændende aktivitet til klubbens eksisterende tilbud, kan udspringshold også være med til at rekruttere nye medlemmer, ligesom at udspring kan medvirke til fastholdelse blandt de medlemmer, der er blevet trætte af traditionel svømmeundervisning.

Det eneste det kræver, for at I kan deltage i Ta’ Springet 2017/18 er, at I ønsker at starte et udspringshold op (hvis ikke I allerede har et hold), at I har nogle trænere der synes det kunne være sjovt at lære udspringsundervisning, og at I kan finde to frivillige, der vil bruge en dag på at uddanne sig som udsprings-officials. Resten sørger Ta’ Springets dygtige undervisere for!

 

Formål

Ta’ Springet har til formål at starte udspringshold op i landets eksisterende svømmeklubber, og dermed udbrede udspring som idrætsgren. Gennem teori og praktiske øvelser i svømmehal uddannes deltagerne i at undervise i udspring.

 

 

Hvem kan deltage?

Ta’ Springet-projektet hjælper og vejleder klubbens trænere igennem en helt sæson; helt fra praktiske øvelser og teori til sæsonplanlægning. Alle interesserede kan derfor deltage i projektet. Det anbefales dog at deltagerne har trænerfaring – gerne inden for svømning eller gymnastik.

 

Tid & sted

Ta’ Springet 2017/18 udbydes til klubber i hele landet. Første uddannelsesweekend foregår den 7.-8. oktober 2017 i Hobro Idrætscenter (for mere information herom, se invitation til 1. uddannelsesweekend nederst). Vi forventer at de øvrige uddannelsesweekender i Ta’ Springet foregår i samme område.

 

Hvad indeholder projektet?

Deltager I som klub i Ta’ Springet 2017/18 får I blandt andet:

  • To uddannelsesweekender og to opfølgningsdage for trænere (herunder overnatning og forplejning).
  • En uddannelsesdag for officials (forplejning inkl.).
  • Løbende rådgivning og sparring fra Dansk Svømmeunions Ta’ Springet-undervisere.
  • Reklamemateriale for jeres nye Ta’ Springet-udspringshold i form af to roll-ups og plakater.
  • Undervisningsmateriale og pointbøger.
  • AquaChamp-mærker og –diplomer.

 

Faciliteter

Klubber der har adgang til en 1 meter-vippe (eller mere) kan deltage i Ta’ Springet.

 

Hvis din klub vil være en del af Ta’ Springet…

Ønsker din klub at deltage i Ta’ Springet, så er det vigtigt at I allerede nu:

  • Træffer beslutning om at starte et udspringshold op i sæson 2017/18 (hvis I ikke allerede har et hold).
  • Bestiller vandtid til sæson 2017/18 til det nye udspringshold.
  • Finder to trænere (gerne med undervisningserfaring), som vil lære at undervise i udspring.
  • Finder to officials, som vil afholde udspringsstævner (kræver ingen særlige forudsætninger).
  • Tilmelder jer Ta’ Springet 2017/18 til Udviklingskonsulent Mette Skat Nielsen via e-mail msn@svoem.dk senest fredag den 15. september 2017.

 

Læs mere

For mere information om Ta' Springet 2017/18 KLIK HER!

For invitation til første uddannelsesweekend KLIK HER!

 

Spørgsmål?

Skulle du have spørgsmål til projekt Ta' Springet, så kontakt endelig undertegnede:

 

Mette Skat Nielsen

M: 29160423 / msn@svoem.dk 


 






Cookieindstillinger