Talentansvarlig Thomas Stub inviterer til dialogmøde vedr. talentudvikling.
Af: Martin KarupMateriale til forberedelse til dialogmøder
Som lovet offentliggøres hermed nogle få plancher, der viser nogle af de mest grundlæggende tanker omkring en forestående tilpasning af mesterskabsstrukturen, således at mødedeltagerne til dialogmøderne i uge 13 kan forberede sig en smule på hvilke tanker, der bliver præsenteret.
Vel mødt!
Med sportslig hilsen
Dansk Svømmeunion
Efter 5 uger i jobbet som talentansvarlig er en del af ideerne omkring den fremtidige talentudvikling i dansk svømning ved at tage form og skabe fundamentet for en fremtidig strategi for området.
I samme omgang arbejdes der på en tilpasning af mesterskabs- og landsholdsstrukturen i et forsøg på at skabe en større sammenhæng mellem mesterskaber og landsholdsaktiviteter.
I den forbindelse indbydes til dialogmøder på følgende datoer og tidspunkter:
Ovenstående møder afvikles på dansk for at sikre at få dialogen til at flyde bedst muligt.
Såfremt der er ønsker herom afvikles der et tilsvarende møde som afvikles på engelsk:
For at sikre plads til alle er tilmelding senest torsdag d. 19. marts 2015 nødvendig. Tilmelding foregår via dette link.
På møderne vil jeg give et indblik i de nuværende og foreløbige tanker omkring fremtidens talentudvikling og lægge op til en dialog omkring de fremtidige muligheder.
Der vil således ikke blive præsenteret en endelig plan på møderne, men i stedet et udkast til nogle rammer og nogle tanker omkring en fremtidig strategi for talentudvikling i dansk svømning.
Møderne vil fokusere på det faglige indhold og den primære målgruppe vil således være trænere, der enten på et overordnet niveau eller på et dagligt praktisk niveau beskæftiger sig med talentudvikling. Sportslig ansvarlige bestyrelses- eller udvalgsmedlemmer og andre med interesse for talentudvikling er naturligvis også velkomne til at deltage i dialogmøderne.
Der vil i uge 12 blive offentliggjort noget simpelt materiale på SVØM’s hjemmeside, således at mødedeltagerne har mulighed for at kigge på dette inden dialogmøderne.
Jeg håber, at rigtigt mange vil møde op og på den måde vil være med til at kvalificere fremtidens talentudvikling.
Vel mødt!
Med sportslig hilsen
Dansk Svømmeunion
Thomas Stub
Talentansvarlig