Der arbejdes for øjeblikket på højtryk i administrationen i Dansk Svømmeunion med at blive færdige med unionens to nye hjemmesider.
Af: 21Som tidligere annonceret her på hjemmesiden er der nu kraftig nedtælling på til dagen, hvor Dansk Svømmeunion kan præsentere to nye hjemmesider.
Den fremtidige hjemmeside, som vil udgøre afløseren for den eksisterende svoem.dk hjemmeside, vil være klar til offentliggørelse onsdag, den 25. april.
Hjemmesiden ændrer adresse fra ".dk" til ".org" - altså fra www.svoem.dk til www.svoem.org
Nyskabelse - Svømmesport
Den anden hjemmeside, som er en kommerciel nyskabelse med fokus på nyhedsformidling, interviews og blogs, forventer vi at kunne offentliggøre primo maj.
Denne hjemmeside vil være at finde på www.svoem.dk og har fået sit eget navn og identitet -Svømmesport.
Vi har tidligere meddelt, at ovennævnte to hjemmesider ville være klar til offentliggørelse den 18. april. Dette har af diverse IT-tekniske årsager desværre ikke været muligt at overholde. Men sikkert er det, at vi vil være klar til lancering indenfor ganske få uger.
En mere detaljeret beskrivelse af ovennævnte to hjemmesider - og den bagvedliggende begrundelse for tiltagene - fremgår af bestyrelsens skriftlige beretning 2011 (side 13 - 14).
Se beretningen her.