0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Handicap-svømning: Danish Open i Esbjerg blev en stor succes

14-03-2005

Af: 21

Søndag den 13. marts 2005 midt på eftermiddagen blev dørene til Svømmestadion Danmark i så igen lukket efter afholdelsen af dette års udgave af Danish Open. Stævnet blev i år afholdt for anden gang i træk i Esbjerg og har allerede nu status som det største svømmestævne for svømmere med et handicap på i Norden.
 
Inden dørene lukkede havde 160 handicappede elitesvømmere fra hele verden dystet i det 50 meter lange konkurrencebassin på Svømmestadion Danmark. Dansk Handicap Idræts-Forbunds Svømmesektion og Swim Team Esbjerg havde stået som arrangører af stævnet og mere end 100 ledere, officials og hjælpere havde gjort deres ypperste for at Danish Open skulle blive en succes.
 
Og det blev det…..
 
De fine forhold på Svømmestadion Danmark i Esbjerg gav optimale betingelser for konkurrencernes afvikling, og resultatet blev da også i øjenfaldende. Hele 12 verdensrekorder blev det til – et sikkert bevis på at det var en gruppe af verdens allerbedste svømmere, der var samlet i Esbjerg.
 
Det lykkedes da en enkelt dansk svømmer at blande sig i det fine selskab. Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg) satte verdensrekord i 100 meter rygsvømning i klasse S5.
 
Lørdag aften afholdtes de såkaldte Multi Disability finaler, hvor alle svømmer i mod hinanden på tværs af handicapklasserne. En meget intens finaleform, hvor svømmerne svømmer imod verdensrekorden i deres respektive klasser og hvor vinderen findes som den der kommer tættest på verdensrekorden.
Christian T. Thomsen (Swim Team Esbjerg), Karen Breumsø (Swim Team Esbjerg), Karina Lauridsen (Swim Team Esbjerg), Mia Mortensen (AGF), Nadja Joy Tønnesen (Randers Neptun) og Ole Pedersen (Svendborg Svømmeklub) viste svømning på højt niveau ved at kvalificere sig til disse Multi Disability finaler. Karen Breumsø var dog den eneste der formåede at få maksimalt udbytte af finaleløbet, da hun løb med guldet i 100 meter brystsvømning.
 
Stævnets meget høje kvalitet gav de danske svømmere en fremragende mulighed for at få den internationale stævneerfaring, der er helt afgørende for en fremtidig international svømmekarriere.
 
Arrangørerne modtog mange roser og positive tilkendegivelser for de fine rammer på Svømmestadion Danmark i Esbjerg og for selve afviklingen af stævnet. Arrangementet har således været med til at præsentere handicapidrætten på fornemmeste vis, samt at sætte både Danmark og Esbjerg på verdenskortet.
 
For yderligere information, kontakt Thomas Stub, Cheflandstræner/stævneleder, på telefon: 7513 0450/mobil: 2062 1350.
E-mail: stub@swim.dk



Dansk Svømmeunion

 






Cookieindstillinger