Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
Sidste chance for kvalifikation til VM i svømning 2003
10-06-2003
Af: 21
Dansk Svømmeunion har sendt et hold svømmere afsted til de stærkt besatte Mare Nostrum svømmestævner. De danske svømmere deltager ved to af de i alt fire Mare Nostrum svømmestævner. Stævnerne, hvor der vil være dansk deltagelse, foregår i Monaco (den 10. og 11. juni) og Barcelona (den 14. og 15. juni). For svømmerne Jacob Carstensen og Jakob Andersen (begge West Swim Esbjerg) står der individuelle VM-pladser på spil.
Jacob Carstensen har to gange tidligere på sæsonen været meget tæt på at klare kravet i 400 m individuel medley på 4.21,54. Han har nu to chancer tilbage, da det endelige hold til VM udtages efter stævnet i Barcelona. Jacob er også tilmeldt stævnerne i 200 m fri svømning, hvor VM-kvalifikation også er en mulighed.
Jakob Andersen satser på sine favoritdiscipliner 50 og 100 m rygcrawl. Jakob Andersen har ikke tidligere på sæsonen forsøgt at klare VM-kravtiden på favoritdistancerne, da han til dagligt træner og opholder sig i USA. Det bliver derfor også meget spændende at følge Jakobs resultater de kommende dage. Tina Gretlund og Eva Zachariassen (begge KVIK Kastrup) er udtaget til stævnerne med det klare formål at forsøge at svømme damernes 4 x 200 m fri holdkap til VM. Begge svømmere skal "levere" tider til holdkappen, der muliggør at komme i nærheden af VM-kravtiden sammenlagt med tider fra andre hjemlige svømmere. Svømmere tilknyttet Dansk Svømmeunions Elitecenter deltager også i stævnerækken. For disse svømmere anses stævnet for værende starten på den sidste formafpudsning henimod sæsonens højdepunkt -Danske Mesterskaber på langbane (foregår i Gladsaxe Svømmehal, Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg i perioden den 25. juni - den 29. juni). Elitecentrets deltagelse ved Mare Nostrum stævnerne er også et af de første skridt i retning af at give svømmerne på Elitecentret værdifuld international erfaring.
De tre VM-kvalificerede svømmere, Majken Thorup (Aalborg), Julie Hjorth-Hansen (Birkerød/SIGMA) og Louise Ørnstedt (Frem/STO95) deltager kun ved stævnet i Barcelona. Alle tre svømmere ligger i tung og hård træning som forberedelse til VM. Stævnet i Barcelona vil dog give dem en vigtig international erfaring rettet mod VM senere på sommeren. Holdet til det første stævne i Monaco består af følgende svømmere:
Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg
Jakob Andersen, West Swim Esbjerg
Tina Gretlund, KVIK Kastrup
Eva Zachariassen, KVIK Kastrup
Kathrine Jørgensen, Elitecentret/SIGMA
Jens Antonsen, Elitecentret/Farum
Anders Beck, Elitecentret/Haderslev
Til stævnet i Barcelona bliver holdet yderligere suppleret med de tre VM-kvalificerede svømmere:
Majken Thorup, Aalborg
Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/SIGMA
Louise Ørnstedt, Frem/STO95
Trænere på turen er:
Mark Regan, landstræner
Ari Palve, assisterende landstræner
Leder på turen er:
Martin Jørgensen
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions elitechef Lars Sørensen kontaktes på telefon: 7743 4406 / mobil: 2920 6160.