Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
Ingen store overraskelser på førstedagen af Mare Nostrums Monaco-afdeling
11-06-2003
Af: 21
Selvom den danske trup gennemførte et travlt program i går på førstedagen af Mare Nostrums Monaco-afdeling, blev det ikke til de store overraskelser og vigtigst - nye kvalifikationer til det kommende VM i Barcelona. Det er værd at bemærke at svømmerne fra elitecentret (Jens Antonsen, Kathrine Jørgensen og Anders Beck) ligger i tung træning, hvilket betyder, at toppræstationer er svære at svømme hjem.
Det blev dog til enkelte fine præstationer.
Det lykkedes for Kathrine Jørgensen, Elitecentret/SIGMA, at kvalificere sig til A-finalen i 200 m rygsvømning, hvor hun sluttede på en samlet sjetteplads i tiden 2.23,18. I de indledende heats svømmede hun i tiden 2.21,57.
Jakob Andersen, West Swim Esbjerg, nåede også frem til en A-finale i disciplinen 100 m rygsvømning, hvor han sluttede på en syvendeplads i en udmærket tid - 0.57,09.
Elitecentrets/Farums Jens Antonsen nåede med frem til B-finalen i 200 m individuel medley, hvor tiden 2.11,52 rakte til en tredjeplads.
Endelig kunne vi også følge KVIK Kastrups Eva Zachariassen i B-finalen i 200 m fri svømning. Eva sluttede på ottendepladsen i tiden 2.08,28. I Evas indledende heat svømmede hun på tiden 2.05,83.
Jakob Andersen, West Swim Esbjerg, kvalificerede sig i går i 50 m rygsvømning til onsdagens semifinale. Det var tiden 0.26,68, som sikrede denne kvalifikation, hvor Jakob kom ind på en andenplads. I de indledende heats pressede Jakob tiden ned på 0.26,64. Det skal blive spændende at følge Jakob videre i dag og se, hvor langt kræfterne rækker, samt om han kan komme tættere på VM-kravtiden 0.25,99.
Den anden VM-aktuelle svømmer, Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg, svømmede et såkaldt opvarmningsløb i disciplinen 100 m fri svømning i tiden 0.52,60. I dag, onsdag, svømmer Jacob sit primære løb 400 m individuel medley, hvor der satses på VM-kvalifikation.
Alle resultater kan læses på www.marenostrumswim.com/resultat03.php
For yderligere information kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.