0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

PRESSEINVITATION - Dansk Svømmeunion klar til satsningen frem mod OL 2008

15-03-2005

Af: 21

Dansk Svømmeunion inviterer til pressemøde vedrørende generel status på dansk elitesvømning nu og i fremtiden:

Dato: Mandag, den 21. marts 2005
Tid: Klokken 14.00 - cirka 15.15
Sted: Odense Universitets Svømmehal, Campusvej 55, 5230 Odense M (B 1913 restauranten - indgang via svømmehallens cafeteria).

Dansk Svømmeunion klar til satsningen frem mod OL 2008

Med et stærkt team bag sig melder Dansk Svømmeunion sig nu klar til satsningen mod OL i Beijing 2008.

Tiden siden afslutningen af OL i Athen er blevet brugt på at skabe et stærkt team, der støtter dansk svømning. Teamet består blandt andet af en række nye sponsorer, Team Danmark og ikke mindst de danske svømmeklubber.

På pressemødet vil Dansk Svømmeunion løfte sløret for planerne og ambitionerne for satsningen.

Der vil være mulighed for at møde to af svømmerne fra satsningsgruppen, idet Louise Ørnstedt (Frem/STO95) og Lotte Friis (Allerød/SIGMA) begge vil være tilstede ved pressemødet.

Det vil også være muligt at møde repræsentanter fra teamet bag satsningen - eksempelvis Team Danmarks sportsdirektør Susanne Hedegaard Andersen.

Premiere på ny mesterskabsstruktur
Pressemødet markerer ligeledes startskuddet til et nyt og forandret DM i svømning. Et DM, der nu fungerer som sidste VM udtagelseschance for seniorsvømmerne. Udover at være blevet til et decideret udtagelsesstævne for alle landsholdsgrupper i Danmark, er DM nu også åbnet for udlændinge. I år vil der således være deltagelse af topsvømmere fra blandt andet Sverige, Schweitz, Norge, Island og Moldavien.
DM begynder tirsdag, den 22. marts og fortsætter frem til og med søndag, den 27. marts. Mesterskaberne finder sted i Odense Universitets Svømmehal.

Tilstede ved pressemødet er:
Louise Ørnstedt, svømmer, Frem/STO95
Lotte Friis, svømmer, Allerød/SIGMA
Mark Regan, landstræner, Dansk Svømmeunion
Pia Holmen, direktør, Dansk Svømmeunion
Lars Sørensen, elitechef, Dansk Svømmeunion
Susanne Hedegaard Andersen, sportsdirektør, Team Danmark
Palle Rasmussen, direktør, Arena
Jan S. Larsen, direktør, Making a Difference (MAD)
Jon Haug, marketingchef, blumøller (Sanex)
Nora Thomsen, informationsmedarbejder, Dansk Svømmeunion

Dansk Svømmeunion beder om positiv tilbagemelding senest fredag, den 18. marts klokken 15.00.
Besked herom bedes rettet til undertegnede.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eliteafdelingen

Nora Thomsen
Informationsmedarbejder

Telefon: 7743 4404 - mobil: 2149 0937
nt@svoem.dk - www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger