Dansk Svømmeunion afholder Åbne Danske B-Mesterskaber fredag, den 25. marts til og med søndag, den 27. marts i Vollsmose Svømmehal, Vollsmose Allé 18B; 5240 Odense NØ.
Knap 250 svømmere er tilmeldt disse mesterskaber, som består af i alt tre afsnit.
Første afsnit afvikles fredag, den 25. marts med direkte finaler klokken 17.00. Andet afsnit afvikles lørdag, den 26. marts med direkte finaler klokken 10.00. Trejde afsnit afvikles søndag, den 27. marts med direkte finaler klokken 9.30.
Alle resultater vil efter stævnets afslutning fremgå af Dansk Svømmeunions hjemmeside – www.svoem.dk – se under ”Svømning”, ”Tider”, ”Resultater”, ”2005”.