Det lykkedes for Rikke Møller Pedersen, Frem/STO95, at sætte ny dansk juniorrekord i disciplinen 100 m brystsvømning onsdag eftermiddag i tiden 1.13,21. Dermed forbedrer Rikke sin egen danske juniorrekord med 28/100 sekunder.
Senere samme eftermiddag var det så Mads Glæsners tur (Allerød/Sigma/Elitecentret) til at sætte dansk juniorrekord i disciplinen 800 m fri svømning i tiden 8.21,11. Mads sletter derved Jon Ruds (West Swim Esbjerg) juniorrekord og forbedrer tiden med 1,15 sekunder.
Det blev ligeledes onsdag til en dansk seniorrekord, da Jakob Andkjær, VAT89/VI39/Elitecentret, svømmede 100 m butterfly i tiden 54,01.
Jakob forbedrer sin egen danske rekord med 5/100 sekunder.
Endelig blev det også til dansk seniorrekord til startfællesskabet Sigma NS i damernes 4 x 200 fri holdkap. Den nye rekordtid lyder 8.16,08. Tiden er en forbedring af den gamle rekord med cirka fire sekunder.
Rekorden blev sat af følgende svømmere:
Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma: 2.03,51.
Louise Jansen, Allerød/Sigma: 2.03,42.
Lotte Friis, Allerød/Sigma: 2.02,82.
Annette Hansen, Allerød/Sigma: 2.06,33.
Der blev onsdag opnået en VM-kvalifikation i disciplinen 4 x 200 m fri svømning for damer. Kvalifikationen er opnået på baggrund af følgende opnåede individuelle tider:
Lotte Friis, Allerød/Sigma (2.01,29), Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma (2.03,67), Louise Jansen (Allerød/Sigma), Mette Jacobsen, West Swim Esbjerg (2.03,86).
Se alle onsdagens resultater på www.svoem.dk
Med venlig hilsen
Dansk Svømmeunion