Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
Svømning/USA: Resultater fra finaleafsnittet - dag 3
13-02-2004
Af: 21
På tredjedagen af de åbne amerikanske mesterskaber i svømning var der dansk deltagelse i otte finaler.
Lotte Friis, Allerød/SIGMA, afsluttede dagen med endnu en stærk præstation, idet hun svømmede en syvendeplads hjem i 200 m fri svømning med tiden 2.02,96. Flot af den kun 16-årige talentfulde juniorsvømmer, der indtil nu har været en af de største overraskelser på det danske hold.
Lotte Friis, Mark Regan og Ejnar Larsen gør status på et flot løb.
Det lykkedes ikke i denne omgang for de tre herresvømmere at kvalificere sig til EM i 4 x 200 m fri holdkap. Svømmerne har dog en sidste chance fredag aften, hvor finalen i 4 x 200 m fri for herrer svømmes.
Her svømmer Anders Beck (Haderslev/Elitecenter), Emil Dall-Nielsen (Allerød/SIGMA), Fredrik Seistrup (West Swim Esbjerg/Elitecenter) og Jacob Carstensen (West Swim Esbjerg).
Jeanette Ottesen, Lyngby, svømmede en meget stærk førstetur i damernes 4 x 100 m fri holdkap, hvor hun forbedrede sin bedste tid med 43/100 sekunder (Jeanettes tid: 56,46). Jeanette, der ved årsskiftet gik fra at være junior- til at være seniorsvømmer, er ikke fuldt nedtrappet til stævnet i USA, da hun allerede er kvalificeret til EM i Madrid.
Den danske finale-deltagelse i tal:
200 m fri svømning: Anders Beck, Haderslev/Elitecenter. Tid: 1.52,54 - sammenlagt nummer 12 (B-finale).
200 m fri svømning: Emil Dall-Nielsen, Allerød/SIGMA. Tid: 1.53,98 - sammenlagt nummer 22 (C-finale).
200 m fri svømning: Fredrik Seistrup, West Swim Esbjerg/Elitecenter. Tid: 1.53,87 - sammenlagt nummer 21 (C-finale).
200 m fri svømning: Lotte Friis, Allerød/SIGMA. Tid: 2.02,96 - sammenlagt nummer syv (A-finale).
200 m fri svømning: Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/SIGMA. Tid: 2.02,50 - sammenlagt nummer 12 (B-finale).
200 m fri svømning: Louise Jansen, Allerød/SIGMA. Tid: 2.04,14 - sammenlagt nummer 20 (C-finale).
400 m individuel medley: Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg. Tid: 4.23,87 - sammenlagt nummer fem - (A-finale).
4 x 100 m fri holdkap for damer: Tid: 3.49,39 - sammenlagt nummer fire.
1. Jeanette Ottesen (Lyngby): 56,46 (personlig rekord)
2. Louise Jansen (Allerød/SIGMA): 57,71
3. Charlotte Johannsen (AGF): 57,69
4. Julie Hjorth-Hansen (Birkerød/SIGMA): 57,53
Vindere af disciplinerne med dansk deltagelse: 200 m fri svømning for herrer:
Nr. 1: Michael Phelps, USA, 1.46,47. Nr. 2: Chad Carvin, USA, 1.49,03. Nr. 3: Romain Barnier, USA, 1.49,84.
200 m fri svømning for damer:
Nr. 1: Lindsay Benko, USA, 1.58,62. Nr. 2: Mary Hill, USA, 2.00,96. Nr. 3: Rachel Komisarz, USA, 2.01,08.
400 m individuel medley for herrer:
Nr. 1: Kevin Clements, USA, 4.18,91. Nr. 2: Erik Vendt, USA, 4.20,35. Nr. 3: Keith Beavers, USA, 4.21,21.
4 x 100 m fri holdkap for damer:
Nr. 1: Canada, 3.45,38. Nr. 2: USA, 3.47,90. Nr. 3: USA, 3.48,13.
Fredagen byder på flere spændende danske løb. Blandt andet bliver det afgjort, om Majken Thorup (Aalborg) i denne omgang klarer det individuelle OL-krav på favoritdistancen 100 m brystsvømning.
Jakob Andersen (West Swim Esbjerg) skal i 100 m rygcrawl forsøge at kvalificere sig til EM individuelt eller via 4 x 100 m medley holdkap.
Endelig er der igen chance for, at herrernes 4 x 100 medley holdkap kvalificerer sig til EM, når Anders Bo Pedersen og Anders Frahm (begge Lyngby) har svømmet 100 m butterfly.