Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
Truppen til EJM i svømning indtil videre på 7 svømmere efter afslutningen af svensk Grand Prix stævne
04-04-2004
Af: 35
Pressemeddelelse, udsendt af Dansk Svømmeunion i dag, søndag, den 4. april 2004:
Truppen til EJM i svømning indtil videre på 7 svømmere efter afslutningen af svensk Grand Prix stævne
Det blev ikke til yderligere kvalifikationer til Europæiske Junior Mesterskaber (EJM) efter søndagens afsluttende finaleafsnit ved det svenske Grand Prix stævne.
Der blev dog budt på flere interessante resultater set med danske øjne. Jon Rud, West Swim Esbjerg, overraskede med at levere en meget flot præstation i finalen i 200 m fri. I det stærke felt formåede han at opnå en flot 4. plads i den flotte tid 1.53.81. Tiden er under det individuelle EJM krav i 200 m fri også. Faktisk er tiden så hurtig, at Jon Rud begynder at nærme sig de tider der skal til for at kvalificere sig til seniorernes talentfulde 4 x 200 m fri.
Rikke Møller Pedersen, Frem-STO 95, svømmede i 50 m brystsvømning meget tæt på EJM-kravtiden, således var hun i finalen kun 13/100 sek. fra at klare kravtiden.
Juniorlandstræner, Bo Jacobsen, og assisterende landstræner, Ari Palve, kan se tilbage på en meget tilfredsstillende dansk indsats i det svenske. Af i alt 56 starter blev det til personlige rekord forbedringer i 32 af de danske starter - en meget fin andel af personlige rekorder ved et internationalt stævne. Satsningen med at fremrykke kvalifikationstidspunktet til midt i den traditionelle kortbanesæson, må siges at have båret frugt. De indtil videre 7 EJM kvalificerede har nu fået optimale muligheder for at forberede sig til EJM i Lissabon i juli måned.
Holdet til EJM ser indtil videre ud som følger:
Jon Rud, West Swim Esbjerg
Jon Thonesen, Sakskøbing
Emil Dalgaard, Silkeborg
Rikke Lønne, Holbæk
Mathilde Sørensen, Svendborg
Christian Fischer, AGF
Mads Fosdal, Vest Brøndby
Det skal bemærkes, at deadline for at klare EJM-kravtiden er 2. maj, hvorefter det endelige hold vil blive udtaget.
De øvrige danske svømmeres resultater kan ses via følgende link: www.simforbundet.nu/simmning/tavling/mtavling/referat/gp204sthlm/simreferat.htm
For yderligere information kan unionstræner Ari Palve kontaktes på mobil: 2264 2865 eller elitechef Lars Sørensen på mobil: 2920 6160.
Med venlig hilsen