Fakta om Jacob Nilsson
Født 16. maj 1974
Telefon: 7743 4413 / 3035 8188
E-mail: jn@svoem.dk
Base på Dansk Svømmeunions
kontor i Farum.
Jacob Nilsson – privat og fagligt
Helt privat har Jacob nok at se til. Sammen med en ven optræder han med stand-up og går gerne i teateret og til koncerter – mest soul og funk. Jacob interesserer sig for krigshistorie, politik, litteratur og elsker at jonglere i køkkenet. Endelig er motion en vigtig ingrediens i Jacobs dagligdag. En cykel- eller løbetur og – når årstiden tillader det – en tur på (vand-)ski giver ekstra energi. Jacob blev gift med Hanne den 15. oktober i år.
– Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang. Men først og fremmest glæder jeg mig til at møde alle, der har med kystlivredning at gøre.
Jeg har arbejdet meget med uddannelse, men ikke med kystlivredning.
Jeg vil derfor bruge det næste stykke tid på at sætte mig ind i arbejdet med kystlivredning og de uddannelsesmæssige behov, kystlivredderne har. I denne forbindelse har jeg brug for kystlivreddernes hjælp – hjælp til at nå vores overordnede mål: At fastholde uddannelsen til kystlivredder som sjov og relevant, så vi i fællesskab kan skabe en innovativ og velfungerende kystlivredningskultur i Danmark og bibeholde det høje niveau vi allerede har i dag.
Mit første ønske er at samle instruktørerne, så vi sammen kan diskutere de nuværende og fremtidige udfordringer.
Jeg glæder mig til at være en del af et meget spændende projekt, som gør en kæmpe forskel på badesikkerhedsområdet i Danmark.
Jacob Nilsson