DKM: DM på kortbane indledt med flot dansk juniorrekord
27-10-2005
Af: 21
Så er DM på kortbane 2005 for alvor i gang i Nærums Rundforbihal, og allerede i indledende afsnit er der blevet svømmet virkelig stærkt. Således lykkedes det i formiddagens afsnit for Anders Jensen, VI39/VAT/Elitecentret, at sætte dansk juniorrekord i disciplinen 200 m rygsvømning i den fornemme tid 2.00,47 – en forbedring af den gamle rekord med 18/100 sekunder. Flot start ved DM på kortbane og samtidig superstart for unge Anders Jensen.
I skrivende stund er førstedagens semifinale-/finaleafsnit i gang. Måske der her kommer flere stærke resultater på tavlen. Helt sikkert er det, at de godt 450 svømmere samlet i Nærum er opsatte på at levere det bedste, de overhovedet kan, både i dag og de kommende tre dage, mesterskaberne forløber.
For yderligere information kan Lise Møller, leder af svømmesektionen, kontaktes på mobil: 2013 7160.