Hillerød Svømmeklubs forretningsfører gennem de sidste 2 år Henrik Elmark har valgt at søge nye udfordringer og fratræder derfor sin stilling med udgangen af oktober måned.
Henrik har takket ja til et tilbud om at komme tilbage til en stilling som IT-Chef, hvilket Henrik har arbejdet som igennem en længere årrække inden han valgte at prøve kræfter med Hillerød Svømmeklub.
Vi kan samtidig oplyse, at klubbens nuværende 2.holdstræner Mikkel Larsen er blevet ansat på fuldtid som ledende instruktør, og at Hillerød Svømmeklub vil fortsætte med alle nuværende aktiviteter.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger kan bestyrelsesformand Henrik Nielsen kontaktes på tlf. nr. 48 26 87 24, eller mail: formand@hils.dk.