Slagelse har krammet på OSLF.
SSK - OSLF 21-9 ( 8-1, 5-4, 4-3, 4-1)
Målscorere for Slagelse: Emil M. Hansen 9 mål, Benjamin Sigurdsson og Kjertan Lyster hver 4 mål, Jonas Petersen, Anders Elbek, Imre Szilvazi og Henrik Johansen hver 1 mål.
Målscorere for OSLF: Andreas Thiel 4 mål, Brian Andersen og Simon Sjødal hver 2 mål og Palle Johnsen 1 mål.
Slagelse vandt igen en sikker sejr over OSLF fra Odense. Allerede i 1. periode lagde Slagelse sikker afstand til Odenseanerne. Slagelse leverede en flot holdpræstation, som dog blev overskygget af en særdeles velspillende Emil M. Hansen med i alt 9 scoringer, især i første periode kunne OSLF intet stille op overfor hans gennembrud. I de efterfølgende perioder fulgte OSLF bedre med Slagelse, som særlig i den lave ende af bassinet havde svært ved at dække OSLF’s bedste spiller Andreas Thiel. Det lykkedes dog at holde Andreas ude af spillet i de sidste 2 perioder, det gav desværre lidt større spillerum til holdets øvrige spillere, som derfor kom til flere lette scoringer.
Slagelse brugt kampen som forberedelse til næste weekends Nordiske Mesterskaber for klubhold, her skal de møde Sveriges nr. 1 og 4, samt et finsk hold som det ikke har været muligt at få oplysninger om. Begge de svenske hold har ligesom Slagelse startet sæsonen med sejre i alle kampe, så der venter en række spændende kampe i Stockholm i den kommende weekend. Desværre må Slagelse undvære 2 stærke spillere, Kjertan Lyster skal et smut til USA for at besøge sine amerikanske High school venner og se dem spille om regionsmesterskaberne og Jonas Petersen kan ikke få fri fra arbejde.
Lars@hovmand-lyster.dk