Resultatet af kamp i vandpolo 1. division 29. sept.
OSLF – Slagelse 12 – 24 (2-4, 6-3, 2-7, 2-10)
Målscorere for Slagelse: Kjertan Lyster og Emil M. Hansen hver 6 mål, Imre Slivazi og Benjamin Sigurdsson hver 4 mål, Jacob Nielsen 2 og Jonas Petersen og Anders Elbek et mål hver.
Målscorere for OSLF: Andreas Thiel 6 mål, Palle Johnsen 2, Kristian Jørgensen, Brian Andersen, Martin Rye og Jacob Sjødahl hver 1 mål.
Slagelse som mødte op til kampen i Vollsmose svømmehal i stærkeste opstilling blev mødt af et velspillende OSLF hold,. Begge hold har mange unge talenter som kan blive fremtidens landsholdsspillere.
Som periode cifrene viser bølgede kampen frem og tilbage. Slagelse brændte mange chancer i 1. periode, men formåede alligevel at vinde med 4-2. I anden periode fik OSLF alt for meget plads og scorede på næsten alle deres chancer, medens det stadig kneb for Slagelse at ramme målet. I de sidste 2 perioder fik Slagelse bedre styr på angrebsspillet, samtidig med at kræfterne begyndte at slippe op hos de unge OSLF spillere, så de ikke formåede, at til spille sig mange chancer.
Lørdag eftermiddag spiller Slagelse i 1. division i Slagelse Svømmehal mod USG og Hermes, som blev henholdsvis nr. 2 og 4 sidste år. Første kamp starter kl. 13.45.
Efter afbud fra det Danske mesterhold fra FREM har Slagelse fået mulighed for sammen med USG at deltage i De Nordiske Mesterskaber for Klub hold den 14-16. oktober i Stockholm. Det bliver spændende og se om de 2 Sjællandske hold kan spille lige op med de bedste Nordiske hold fra henholdsvis Sverige, Finland og Litauen.