VM-svømning - dag 3, indledende afsnit: Resultater fra tredjedagens indledende afsnit
26-07-2005
Af: 21
På tredjedagen af VM i svømning i Montreal, var der to danske svømmere med i indledende afsnit – og det i samme disciplin.
Lotte Friis, Allerød/Sigma og Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, var således begge klar til start i 200 m fri svømning for damer.
Der var for begge svømmeres vedkommende tale om sekundære løb.
Lotte Friis blev noteret for tiden 2.03,63 og sluttede som nummer 30, mens Julie Hjorth-Hansen, kom i mål på en samlet 34. plads i tiden 2.03,97.
Nu venter vi alle spændte på at følge Louise Ørnstedt, Frem/STO95, i tirsdagens finaleafsnit, hvor det er finalen i 100 m rygsvømning, det gælder. Louise har som optakt til løbet haft en meget afslappet dag uden noget stramt program. Således er der eksempelvis blevet sovet længe og stresset godt af.
Vi krydser fingre, når det går løs klokken cirka 00.32 (dansk tid).