0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

AKTUELT

 

Afhold REMA 1000 AquaCamp i en af

årets ferier.

Se mere her

Bliv en haj til Facebook

Deltag i et af de mange temamøder rundt i Danmark.

 

Læs mere og tilmeld jer her

 Næste arrangement

Overskrift

Indledning

Tekst

Tekst

Nyt småbørnsmateriale

Dansk Svømmeunion har udviklet småbørnsmaterialet 'Leg med Blop - og bliv klar til at svømme'.

 


 

 

 

 


 

Kommende kurser

Aqua+Akademi

6. marts Hobro

Svømningens Grunduddannelse

Store Heddinge

Årgangstræneruddannelse

20. marts Tommerup

Børnetræneruddannelsen

22. maj Tommerup

Official kurser

 Næste arrangement

24
Januar
2021
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer OM221-3608
Sofiendalskolen (Aflyst)
24
Januar
2021
Officials
Modul 2 - Mål-, vende- og banedommer OM2 21-3511
Kastrup Svømmehal - Kviks klublokale (Aflyst)
30
Januar
2021
Officials
Modul 7 - Overdommer OM7 21-3570
Kommer senere - 1. del (Aflyst)

 Redskaber

Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.

Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.

Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.

Adresse

 

Dansk Svømmeunion

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

 Udviklingskonsulenterne

 Find en medarbejder

Har du brug for at komme i kontakt med en af medarbejderne i Dansk Svømmeunion? Se her hvem, der er ansat i Dansk Svømmeunion og hvordan du kommer i kontakt med dem.

"Just do it" - en rammende betegnelse for Lotte Friis´ tilgang til svømningen

13-07-2005
Team Danmarks kommunikationsmedarbejder Rama Pryce har interviewet Lotte Friis her kort før VM. Dansk Svømmeunion har fået lov til at bringe artiklen her.

Af: 21

”Jeg er en ekstrem dårlig taber. Bare det at tabe til min 14-årige lillesøster, når vi spiller brætspil, gør mig rasende. Sådan lyder det fra den 17-årige landsholdssvømmer Lotte Friis, der hører til blandt favoritterne, når starten går ved VM i svømning på langbane i Canada den 24 juli.

 
Lotte Friis - én af Dansk Svømmeunions stærke kort på
hånden, når VM går løs.

Stilheden i Farum
Hovedparten af landsholdet er samlet til dagens morgentræning på elitecentret i Farum. Svømmerne er netop vendt hjem fra et 14-dages træningsophold i Italien. Og om kort tid skal taskerne igen pakkes – så gælder det den sidste træningslejr i USA, inden det for alvor går løs ved VM.
 
Svømmerne glider koncentreret og næsten lydløst frem og tilbage i den dunkelt belyste svømmehal. Trænerne følger med fra sidelinien og kommunikerer kortfattet med svømmerene, inden de igen forsvinder under vandoverfladen. Den tætte luftfugtighed, kombineret med svømmernes intense koncentration, leder tankerne hen på den stilhed, som opstår lige før en storm for alvor tager fat.
 
En af de svømmere, der med lange seje træk bevæger sig gennem 50-meterbassinet, er langdistancesvømmeren Lotte Friis. Hun er 17 år og endnu et eksempel på, at talentudvikling fungerer særdeles godt i Danmark. 
 
Dynamiske takter
Indtil december sidste år var Lotte Friis stort set et ukendt navn på den internationale svømmescene. Med bronzemedaljer ved de europæiske juniormesterskaber i både 2003 og 2004, havde hun vist sit potentiale, men medaljerne ved seniormesterskaberne lod vente på sig.
 
Det blev der for alvor lavet om på ved europamesterskaberne for seniorer på kortbane i december 2004, og det til trods for at den dengang kun 16-årige Lotte endnu ikke var rykket op som senior.
 
”Jeg var rimelig overrasket, da jeg blev nummer to. Året forinden, var jeg ikke i nærheden af en finaleplads på 800 m fri distancen. Ved EM i 2004 håbede jeg på en tredjeplads, men at det skulle blive til sølv, med et godt stykke ned til nummer tre, var lidt af en overraskelse,” forklarer Lotte Fris, der fortsatte de dynamiske takter i forårets worldcups i Stockholm og Berlin, hvor det blev til henholdsvis guld og sølv.
 
Lidt af en væddeløbshest
Tilbage i Farum kommer Lottes træner, Ejnar Larsen, med tekniske anvisninger. I mere end tre år har han haft ansvaret for den danske langdistancesvømmer og med sit indgående kendskab til Lotte, var han langtfra overrasket, da hun fik sit gennembrud.
 
”Hun er ekstrem kompetetiv. Jeg vil betegne hende som en væddeløbshest. Når startskuddet lyder, arbejder hver en celle og fiber i kroppen én vej. Hun tænker ikke for meget over tingene, men gør det i stedet - NIKEs slogan ’Just Do It’ er en rammende betegnelse”.
 
Svømmehallens ur fortæller, at klokken efterhånden er blevet ni. Banetovene er blevet rullet ind, og Lotte Friis har bevæget sig op på landjorden. Svømmerens karakteristiske høje, slanke skikkelse er pakket ind i et par jeans og en sweatshirt med Arena-’brandet’ på forsiden. De mørke øjne, der er rammet ind i et par firkantede briller, smiler genkendende til trænerens beskrivelse.
 
”Jeg vil helst ikke tabe, for jeg er en rigtig, rigtig dårlig taber. Jeg bliver sur, når det går dårligt. Sur over ikke at kunne give det ekstra, der skal til. Når det bliver rigtig hårdt, er der mange, der sætter farten lidt ned. Her vælger jeg at sætte farten op eller som minimum at hænge på,” forklarer Lotte, der grundet sit anstrengte forhold til det at tabe er uhyre grundig i forberedelsesfaserne. 
 
Det kan blive kedeligt, men…
”Der skal arbejdes hårdt for at nå resultater. Det kan blive kedeligt, men så tænker jeg på, hvad jeg gerne vil opnå. Da jeg vandt EM-medaljen, blev de kedelige træningstimer mere udholdelige. Og jeg vil rigtig, rigtig gerne vinde flere medaljer ved store mesterskaber. Men det kræver, at forberedelsen er i orden”, siger Lotte, der arbejder ud fra grundfilosofien: ”Hvis man gør noget halvt, så skal man hellere lade være”.
 
En filosofi som går igen, i alt hvad hun laver. Lotte påpeger selv, at den kan være svær at efterleve, idet ti træningspas om ugen kombineret med gymnasielivet på Allerød gymnasium kan medføre stress. Og det til trods for at Lotte Friis, for at få det hele til at hænge sammen, har valgt en fire-årig Team Danmark-linje, hvor det ekstra år giver mere tid til lektier, træning og venner.
 
Drømmen om medalje
Det kommende verdensmesterskab i Canada er Lottes første. Hun taler om den forestående begivenhed med respekt, men er også stærkt optimistisk med hensyn til sine egne chancer, som efter eget udsagn er størst på 1500 m fri.
 
”Bare det at være med bliver en oplevelse. Men mit mål er en plads i finalen, og drømmen er naturligvis en medalje, hvilket der er gode chancer for. På den nuværende verdensrangliste ligger jeg nummer fem med nummer tre inden for rækkevidde. Planen er: finalen først – derefter sigter jeg på medaljen.”

Rama Pryce, Team Danmark