0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Kristian Mikkelsen ny cheftræner i Køge Svømmeklub pr. 1. august 2005

23-06-2005

Af: 21

Det er med stor glæde at Køge Svømmeklub kan præsentere vores nye cheftræner, som med virkning fra 1. august bliver Kristian Mikkelsen. Han kommer med en solid erfaring og gode resultater fra West Swim i Esbjerg, hvor han de sidste 2½ år har været ansat som fuldtidstræner med ansvar for 2.holdet, samt som assistenttræner for Bo Jacobsen på deres elitehold.


Kristian Mikkelsen - Køge
Svømmeklubs nye cheftræner

Han afløser klubbens nuværende cheftræner Stefan Wiking som af familiemæssige årsager har besluttet at stoppe efter 1 års arbejde i klubben.
 
Formand John Pihlkjær fortæller, at Kristian har arbejdet målrettet mod at blive cheftræner via uddannelsesforløb i Danmarks 2 bedste klubber, og at det har været afgørende for os, at der kunne laves en lang aftale og at cheftræneren kunne blive lokal forankret i Køge. Kristians arbejde med talentudvikling på tværs af svømmeklubber, som ansvarlig træner og hans deltagelse i arbejdet som kraftcenter i West Swim, passer fint ind i vores bestræbelser på at blive kraftcenter, siger John Pihlkjær.
 
Det er gennem de seneste år lykkedes at bringe vores klub op blandt de bedste i Danmark i ungdomsrækkerne, denne udvikling ønsker vi skal fortsætte, og det er vi med ansættelsen af Kristian Mikkelsen, på en 3-årig kontrakt, overbeviste om vil kunne ske, siger John Pihlkjær.
 
Kristian kommer til en klub, som har opbygget en stærk organisation med det nødvendige økonomiske fundament og med mange talentfulde svømmere. Vi tror, at han kan udvikle denne talentmasse, så vi inden for få år
- tager permanent plads i Svømme Ligaen
- vil være en af de fremtrædende klubber ved danske mesterskaber
- vil se Køge svømmere blive udtaget til internationale mesterskaber.
 
slutter formand John Pihlkjær.
 

Kristian Mikkelsens uddannelsesmæssige baggrund:

  1. Juniortræner fra Dansk Svømmeunion
  2. Elitetrænerkursus (forventes afsluttet i år)
  3. Netop afsluttet 2. semester på HD 1. del
 
Kristian Mikkelsens foreløbige svømmekarriere:

  1. Elitesvømmer i Lillerød, Blovstrød og Farum
  2. 2½ år som deltids konkurrencetræner i Allerød
  3. 2½ år som fuldtids elitetræner i West Swim, Esbjerg
  4. 2 år som TUP træner i Syd og Sønderjylland
  5. Medlem af bestyrelsen for DSTS (svømmetræner-
    sammenslutning)
     
    Kristian Mikkelsen supplerer, at han i hans arbejde i West Swim primært har været beskæftiget med klubbens to bedste hold. Jeg har haft det fulde ansvar for 2. holdet og assisteret på Eliteholdet ca. 3 gange om ugen samt til stævner. Jeg har herudover været ansvarlig for opstart af Eliteskoleklasser i klubben samt deltaget i en række opgaver i forbindelse med kraftcenteret i West Swim, slutter Kristian Mikkelsen.
     
    Vi forventer, med ansættelsen af Kristian Mikkelsen, at have fundet cheftræneren for de næste mange år.
     
    Ønskes yderligere oplysninger er I meget velkomne til at kontakte formand John Pihlkjær på  56 63 08 05 (kun torsdag aften p.g.a. ferie)  – Kristian Mikkelsen på 22 95 63 32 eller undertegnede.

Herfølge den 23.06.05

Michael B. Espersen
Forretningsfører
Køge Svømmeklub
Mobil 29 25 83 86

 






Cookieindstillinger