0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

VKM: Ungt og talentfuldt hold til VM i svømning på kortbane i Indianapolis, USA

01-10-2004

Af: 21

Dansk Svømmeunion sender i dag, fredag, et hold bestående af primært unge og talentfulde svømmere til USA, hvor de skal deltage i VM på kortbane (VKM) i Indianapolis i perioden torsdag, den 7. oktober - mandag, den 11. oktober.

Dansk Svømmeunion har valgt at sende et begrænset hold af sted, da VKM ligger midt i mellem to hovedsatsningsmål, nemlig det netop overståede OL og EM på kortbane i december måned.

De fire unge og forholdsvis urutinerede, Charlotte Johannsen, Lotte Friis, Jon Rud og Jakob Andkjær er udtaget på grund af deres OL 2008 potentiale. Disse svømmere er primært med for at høste international erfaring.
Det unge hold bliver suppleret af den rutinerede Jakob Andersen, der til daglig bor og træner i USA. Jakob Andersen stiller op til VKM for at forsvare sin flotte bronzemedalje fra VKM i Moskva 2002.

Den danske trup udgøres af følgende personer:

Charlotte Johannsen
AGF
Jakob Andkjær
Elitecenter / VAT89 - Vallensbæk
Jon Rud
West Swim Esbjerg
Lotte Friis
SIGMA Allerød
Jakob Andersen
West Swim Esbjerg
Ari Palve
Assisterende landstræner
Jacob Iversen
Fysioterapeut
Det danske hold får hård konkurrence ved mesterskaberne, hvor ikke mindre end 900 svømmere fra i alt 120 lande deltager.

For de fire unge svømmere går forventningerne i retning af at opnå personlige rekord-forbedringer og på at sætte danske juniorrekorder.
For Jakob Andkjær og Lotte Friis skal det blive spændende at se, om de vil være i stand til at nå semifinalerne i deres primære løb, som, for Jakobs vedkommende er 50 og 100 m butterfly og for Lottes vedkommende er 200, 400 og 800 m fri svømning.
For Jakob Andersen er det målet at opnå en finaleplads i 100 m individuel medley, hvor han har en bronzemedalje fra det senest afholdte VKM at forsvare.

Assisterende landstræner Ari Palve vil være presseansvarlig under mesterskaberne og kan kontaktes på mobil: 2264 2865.

De danske svømmeres deltagelse ved VKM dag for dag:

Torsdag, den 7. oktober
200 m           fri                                        Jon Rud
100 m           rygcrawl                             Jakob Andersen
100 m           butterfly                              Jakob Andkjær

Fredag, den 8. oktober
50 m             fri                                        Jakob Andkjær, Jakob Andersen
800 m           fri                                        Lotte Friis, Charlotte Johannsen

Lørdag, den 9. oktober
50 m             rygcrawl                             Jakob Andersen
50 m             butterfly                              Jakob Andkjær
400 m           fri                                        Jon Rud
400 m           fri                                        Lotte Friis, Charlotte Johannsen

Søndag, den 10. oktober
100 m           fri                                        Jakob Andkjær, Jon Rud
100 m           individuel medley              Jakob Andersen

Mandag, den 11. oktober
200 m           fri                                        Lotte Friis, Charlotte Johannsen
1500 m         fri                                        Jon Rud


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eliteafdelingen
 

 






Cookieindstillinger