0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Sanex Grand Prix 2

17-06-2005

Af: 21

I et samarbejde mellem Sanex, Hillerød Svømmeklub og Dansk Svømmeunion bliver der denne weekend afholdt anden afdeling af den nyetablerede Grand Prix serie - Sanex Grand Prix.
 
Stævnet afholdes den 17. – 19. juni i Hillerød Svømmehal, Milnersvej 37, 3400 Hillerød.

Første Grand Prix afdeling blev afholdt i weekenden den 25. – 27. februar to forskellige steder i landet. Nu er vi nået til anden afdeling, som er selve finalestævnet, hvor den endelige kamp om pengepræmierne afgøres. Der vil således over weekenden blive svømmet om kontante pengepræmier for den i svømning rekordstore sum på cirka 160.000 kroner.

Tilstede ved weekendens finalestævne vil være en lang række af Danmarks absolut stærkeste senior- og juniorsvømmere, som vil kæmpe hårdt om de flotte pengepræmier.
De otte VM-svømmere vil dog ikke være tilstede, da de netop nu befinder sig på en afsluttende VM-træningslejr i Italien. Men den resterende del af den hjemlige elite inklusive de 18 svømmere, som er kvalificeret til Europæiske Junior Mesterskaber, vil være tilstede.
 
Under finalestævnet vil der blive introduceret en ny svømmedisciplin, ”Sanex drop-out”. Disciplinen, der foregår over 300 m er en slags udskilningsløb, hvor sidste svømmer efter hver vending udgår. Vinderen af løbet er den sidst tilbageværende svømmer i løbet.
 
Program:
Fredag, den 17. juni.
Klokken 17.00: Indledende og direkte finaler.
 
Lørdag, den 18. juni.
Klokken 9.00: Indledende.
Klokken 17.00: Finaler.
 
Søndag, den 19. juni.
Klokken 9.00: Indledende.
Klokken 17.00: Finaler.
 
For yderligere information kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Svømmesektionen

Nora Thomsen
Informationsmedarbejder

Telefon: 7743 4404 - mobil: 2149 0937
nt@svoem.dk - www.svoem.dk

 






Cookieindstillinger