0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Dansk juniorrekord og dansk dobbeltsejr på andendagen af Mare Nostrums Monaco-afdeling

15-06-2005

Af: 21

Chris Christensen, West Swim Esbjerg, leverede en forrygende præstation på denne andendag af Mare Nostrum afdelingen i Monaco, da han i disciplinen 100 m brystsvømning blev noteret for tiden 1.05,68 og dermed satte ny dansk juniorrekord på distancen.
Chris forbedrer her den gamle juniorrekord med 18/100 sekunder - en rekord, som blev sat tilbage i april måned 2004 af Emil Dalgaard.
Flot løb af svømmeren fra West Swim Esbjerg, der sluttede som hurtigste svømmer i B-finalen.  
 
Selvom Louise Ørnstedt ligger i tung træning for tiden, forhindrer det ikke den 20-årige svømmer i at hente førstepladser hjem ved Mare Nostrum stævnerne i disse dage. I går blev det til guld i disciplinen 200 m rygsvømning. I dag er det blevet til ikke færre end to sejre til svømmeren fra Frem/STO95.
I onsdagens finale i 100 m rygsvømning blev Louise således hurtigste svømmer i tiden 1.01,13 efterfulgt af russiske Stanislava Komarova (tid: 1.02,89), mens bronzemedaljen gik til Duane Rocha fra Spanien i tiden 1.03,15.
 
Senere onsdag stod Louise overfor Ilona Hlavackova, Tjekkiet, i finalen i 50 m rygsvømning. Også her måtte modstanderen se danske Louise tage føringen og nå i mål som vinder i tiden 29,11 - 11/100 sekunder hurtigere end modstanderen.
Således også flotte præstationer på denne travle Mare Nostrum dag af Louise Ørnstedt.
 
I kvindernes finale i 400 m fri svømning sluttede Lotte Friis, Allerød/Sigma, som nummer fire i tiden 4.14,66. Her gik guldet til Camelia Potec fra Rumænien i tiden 4.08,61, sølvmedaljen gik ligeledes til en svømmer fra Rumænien, nemlig Simona Paduraru i tiden 4.13,11, mens tredjepladsen og dermed bronzemedaljen blev svømmet hjem af spanske Arantxa Ramos i tiden 4.14,63.
 
En fjerdeplads blev det også til for Birkerød/Sigmas svømmer Julie Hjorth-Hansen, da hun, i finalen i 200 m individuel medley, kom i mål i tiden 2.18,25.
Her blev hurtigste svømmer Agnes Kovacs fra Ungarn i tiden 2.16,65. Sølv til Simona Paduraru, Rumænien, i tiden 2.17,54. Bronze til Elisabeth Warden, Canada, i tiden 2.17,87.
 
Anette Hansen, Allerød/Sigma, opnåede en finaleplads i onsdagens 100 m fri svømning, hvor det blev til en ottendeplads til danskeren i tiden 57,49.
Guld til Marleen Veldhuis, Holland, i tiden 54,82.
Sølv til Hanna Maria Seppala, Finland, i tiden 55,13.
Bronze til Johanna Sjöbjerg, Sverige, i tiden 56,23.
 
Se alle onsdagens resultater på: www.marenostrumswim.com/resultat05.php
 
For yderligere information kan landstræner Mark Regan kontaktes på mobil: 2920 6158. Alternativt kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.
 
VM-truppen rejser nu videre på 14 dages træningslejr i Italien, mens juniorsvømmerne flyver hjem. VM-truppen er tilbage i Danmark den 30. juni.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eliteafdelingen

 






Cookieindstillinger