0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Atter guld til Louise Ørnstedt ved et Mare Nostrum stævne

15-06-2005

Af: 21

Som led i den danske VM-trups forberedelser, deltager de ni VM-udtagne svømmere i to af Mare Nostrums i alt fire stævner. Lørdag-søndag var truppen med i Rom, hvor Louise Ørnstedt (Frem/STO95), svømmede guld hjem i 100 m rygsvømning. Tirsdag-onsdag er truppen med i afdelingen i Monaco, hvor det igen tirsdag aften lykkedes svømmeren fra Odense at nå først i mål, denne gang på den dobbelte distance - 200 m rygsvømning.
Louise kom i mål i tiden 2.11,51 efterfulgt af Stanislava Komarova, Rusland, i tiden 2.12,18. Bronzemedaljen gik til spanske Duane Rocha i tiden 2.15,28.
Louises tid rækker til en placering som nummer fem på verdensranglisten.
Virkelig flot præstation af Louise, der, sammen med de øvrige VM-udtagne svømmere for tiden ligger i tung træning.
 
Tirsdag kvalificerede Louise Ørnstedt sig i 50 m rygsvømning til onsdagens semifinaler, da hun, i kvartfinalen, kom i mål i tiden 29,55, og blev nummer to i sit heat. Semifinalerne svømmes onsdag eftermiddag, mens finalen svømmes onsdag aften.
 
Jacob Carstensen, West Swim Esbjerg, sluttede på en samlet fjerdeplads i finalen i 400 m fri svømning. Jacobs tid: 3.59,56.
Her vandt Dragos Coman fra Rumænien guld i tiden 3.52,70.
 
Der var også dansk deltagelse i gårsdagens A-finale i 400 m medley for damer.
Her kom Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, ind på en fjerdeplads i tiden 4.52,20, mens Louise Jansen, Allerød/Sigma/Elitecentret, sluttede som nummer otte i tiden 5.05,66.
Guldet gik her til Simona Paduraru fra Rumænien i tiden 4.46,36.
 
I Monaco har seniorsvømmerne fået følgeskab af de 18 danske juniorsvømmere, der skal deltage i sommerens Europæiske Junior Mesterskaber i Budapest.
 
I tirsdagens løb blev det til i alt 13 b-semifinalepladser/finalepladser til juniortruppen.
 
Chris Christensen, West Swim Esbjerg, leverede en fin præstation i 200 m brystsvømning, hvor han nåede A-finalen og dér sluttede på en ottendeplads i tiden 2.21,86.
 
Det blev tirsdag til ikke mindre end 11 personlige rekorder til juniorsvømmerne, som er med i Monaco for at hente international stævneerfaring.
 
Alle resultater kan ses på: www.marenostrumswim.com/resultat05.php
Stævnet i Monaco slutter i aften, onsdag, den 15. juni.
 
For yderligere information kan landstræner Mark Regan kontaktes på mobil: 2920 6158. Alternativt kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eliteafdelingen

 






Cookieindstillinger