0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

DM i vandpolo sluttede med guld til damerne fra ASS (Århus) og guld til herrerne fra Frem (Odense

13-06-2005

Af: 21

I weekenden skulle det danske mesterskab i vandpolo for damer og herrer afgøres.
 
Hos damerne skulle københavnske Mix Chicks i Århus forsøge at presse ASS ud i en tredje og afgørende kamp, men århusianerne var for stærke og bragte sig foran med to mål allerede efter første periode. Den føring nåede københavnerne aldrig at indhente, og de måtte efter fjerde periode konstatere, at guldet igen i år skulle til Århus. Sølv til Mix Chicks og bronze til Odense-klubben Frem, som vandt både anden og tredje kamp over Lystrup. Det var dermed et skuffet Lystrup-mandskab, der tog hjem fra Odense uden medaljer.
 
Hos herrerne var Frem på forhånd favorit til at snuppe guldet foran næsen på USG, og det lykkedes da også efter en intens fight søndag eftermiddag. Stillingen var 3 - 3 efter første periode, men med et kompakt forsvar undgik Frem at indkassere mere end ét mål i de to efterfølgende perioder. Da det samtidig lykkedes at score hele fem gange, var kampen reelt afgjort inden sidste periode. Guldet gik dermed til Frem for 11. gang i træk. USG fik sølv og OSK bronze efter at have tabt den anden kamp til Hermes, der afgjorde fighten til egen fordel blot to sekunder før tid. I tredje kamp nåede Hermes derimod ikke på måltavlen før i sidste periode ved stillingen 5 - 0. Kampen endte 5 - 3, og OSK kunne dermed få bronze-medaljerne hængt om halsen.
 
For yderligere information kan Heino Simonsen kontaktes på telefon: 6593 1038 eller pr. e-mail: heinosimonsen@teliamail.dk 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Vandpolosektionen

 






Cookieindstillinger