Dobbelt sølv til de danske VM-svømmere ved Mare Nostrum stævnet i Rom
11-06-2005 underTitel
Af: 35
Dobbelt sølv til de danske VM-svømmere ved Mare Nostrum stævnet i Rom
Både Louise Ørnstedt og Lotte Friis vandt sølvmedaljer ved det internationale VM-forberedelsesstævne i Rom.
Louise Ørnstedt, Frem/STO95, vandt sølv på 200 m rygcrawl i tiden 2.12.86. Tiden er lidt mere end 1,5 sekund fra Louises egen danske rekord på distancen. En rekord der blev sat under OL-finalen i 200 m rygcrawl. Vinderen af løbet blev den forsvarende VM-bronzemedalje tager russiske Stanislava Komarova i tiden 2.12.66.
Lotte Friis, Allerød/Sigma, vandt ligeledes sølv på 800 m fri i tiden 8.43.95. Vinderen af løbet blev rumæneren Camilia Potec i tiden 8.38.91.
Julie Hjorth-Hansen, Birkerød/Sigma, svømmede en fjerdeplads hjem på 400 m individuel medley i tiden 4.55.26.
Stævnet i Rom fortsætter i morgen, søndag, med indledende heats og finaler.
Landstræner Mark Regan kan kontaktes på mobil: 2920 6158 for yderligere kommentarer. Alternativt kan elitechef Lars Sørensen kontaktes på mobil: 2920 6160.