0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

Tuborg-penge til Wonderful Copenhagen Challenge 2006

23-05-2005

Af: 21

Der er i dag, mandag, den 23. maj, blevet uddelt fondsmidler fra Tuborgfondets årlige donation til dansk idræt.
I den forbindelse har ni specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund modtoget midler til støtte i forbindelse med konkrete aktiviteter.
 
Dansk Svømmeunion var her så heldig at være med blandt de ni specialforbund, som blev tilgodeset, og modtog således 20.000 kroner til brug i forbindelse med det forestående internationale svømmestævne Wonderful Copenhagen Challenge, som Dansk Svømmeunion afholder i samarbejde med Wonderful Copenhagen i januar måned 2006.

Wonderful Copenhagen Challenge er et anderledes svømmestævne, som består af udskilningsløb, hvor seks svømmere stiller til start i en 50 meter disciplin. Sidste svømmer i hvert heat udgår af løbet, indtil der kun er én svømmer tilbage. Der er på den måde tale om en konkurrenceform, som appellerer til det brede publikum grundet den hurtige og enkle afviklingsform.
 
Til stede ved overrækkelsen af fondsmidlerne, som fandt sted på Tuborgs skib "Madonna", var fra Dansk Svømmeunion Kenneth Raahauge, projektansvarlig for Wonderful Copenhagen Challenge, og Jesper Dalsgaard, bestyrelsesmedlem, mens Wonderful Copenhagen var repræsenteret ved projektleder Lars Vallentin Christensen.
 
Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion
Eventgruppen

 






Cookieindstillinger