Det er lykkedes at få to Vest Brøndby-svømmere kvalificeret til Ungdoms OL der finder sted i Paris til juli.
Vest Brøndby var repræsenteret ved Internationale Ungdomsmesterskaber i Luxembourg - et stævne der tæller som kvalifikation til sommerens Ungdoms OL. Det var svømmerne Mads Fosdal og Rie Melchiorsen som var udtaget til dette stævne.
Resultaterne var fremragende og udløste kvalifikation til sommerens svømmemæssige højdepunkt. Mads Fosdal, der tidligere på sæsonen har markeret sig i seniorernes rækker selv om han er junior 3 år endnu,
klarede kravet i 200 m fri hvor han svømmede en flot personlig rekord på 1.59,11 minut. Over eet sekund under kvalifikationstiden. Det rakte samtidig til en bronzemedalje i det stærkt besatte felt. Derudover svømmede Mads også en medalje hjem i 400 fri - ligeledes i personlig rekord.
Rie Melchiorsen var oppe mod hårde odds da hele 8 danske svømmere prøvede at kvalificere sig i disciplinen 400 m fri. Men Rie var bedst af alle og med en stor personlig forbedring fik hun en fornem 4. plads i finaleheatet - og altså en kvalifikation til sommerens mesterskaber. Derudover svømmede Rie også personlige rekorder hjem i både 100 og 200 m fri.
Sommerens Ungdoms OL er det største man kan kvalificere sig i som junior - og årgangssvømmer så det er fantastisk at Vest Brøndby har hele to svømmere kvalificeret, og klubben markerer sig herved som værende en magtfaktor i dansk svømning på ungdomssiden.
Faktisk kunne endnu en Vest-svømmer kvalificere sig - men Malan Michelsen er færøsk statsborger og er sammen med senior-svømmeren Kristoffur Hentze der ligeledes er færing, kvalificeret til Ø-legene for
Færøerne. Ø-legene finder sted på øen Guernsey og har deltagelse af nationer som Malta, Cypern, Island - og ø-stater som Sicilien, Korsika og Sardinien. Og altså Færøerne.
Derved er hele 4 Vest Brøndby svømmere udtaget til større mesterskaber denne sommer - og det er første gang siden 2000 at Vest har svømmere udtaget til stævner af denne art. Den gang var det Mark Vogel (der
nu er cheftræner i klubben) der var med til Masters VM og Thea Sejr Hansen der var med til Europæiske Juniormesterskaber.
De næste to måneder går så med forberedelse til disse stævner. Det er med træning 10 x 2 timer svømning og 3 x 1 time styrketræning ugentligt.
Derudover skal der arrangeres en træningslejr for disse svømmere. For det øvrige hold er der sommerens Danske Mesterskaber at se frem til hvor Vest foreløbigt har 15 svømmere kvalificeret.
En spændende sommer Vest Brøndby går i møde.
Med venlig hilsen
Mark Vogel
Cheftræner
Telefon: 2729 3411