Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
Det er både med beklagelse og lettelse at jeg meddeler at jeg trækker mig som formand for Dansk Svømmeunion, Region Øst.
Det er med beklagelse, fordi det sker omtrent midt imellem to repræsentantskabsmøder hvilket aldrig vil være optimalt, og det er derudover beklageligt da jeg stadig har ambitioner for hvor svømmedanmark skal bevæge sig hen. Jeg må dog erkende at efter jeg fik to børn i foråret, er tiden ganske enkelt ikke til at kunne bestride et formandsarbejde, samtidig med at familien og arbejdet skal passes.
Det er derfor med lettelse at jeg har truffet denne beslutning, da det vil lette min dårlige samvittighed for alle de opgaver og projekter som jeg ikke har tid til at engagere mig i.
Jeg vil dog ikke forsvinde helt ud af billedet, da jeg via mit arbejde som forretningsfører i GI40 fortsat vil være at finde i svømmesporten.
Anders Jensen
Afgående formand
Dansk Svømmeunion, Region Øst
Mandag den 09. aug. havde vi bestyrelsesmøde i SRØ.
Den dag meddelte Anders, at han ønskede, at stoppe som formand for SRØ!
Reaktion: "Nej, hvad gør vi så ?"
I første omgang: Vi siger tak til Anders for den tid han har fungeret som formand for SRØ, og for det arbejde han har udført til gavn for svømningen.
Dernæst: Ønsker vi Anders - og hans familie - al mulig lykke, held og glæde med livet i og for familien. Det bliver - uden tvivl - en pragtfuld arbejdsopgave, der ligger forude - rigtig god "arbejdslyst"!
Derefter: Vi må konstatere, at bestyrelsen har fået noget af en arbejdsopgave med at finde en løsningsmodel, der kan fungere - i det mindste til næste præsentantskabsmøde ! Hvordan vi løser den, diskuterer vi på en ekstra bestyrelsesmøde den 24.08.