Nedenstående er en kort udtalelse fra hver af de deltagende trænere,
interviewet ved det indledende afsnit søndag 23. januar om formiddagen.
Steen Larsen (servicerer svømmerne fra Holbæk, Nakskov og Triton):
Trods meget svingende resultater hos svømmerne især de yngste har stævnet sin berettigelse.
Det er især positivt, at svømmere der ikke tidliger har været til store internationale stævner får oplevet atmosfæren
ved den 7th EURO-MEET. De yngste svømmere, som evt. senere skal til internationale mesterskaber,
vil have en god ballast med sig fra Luxembourg.
Lasse Hasløv (servicerer svømmerne fra AIF og VI39):
Med 2 svømmere i B-finalen lørdag, som resulterede i bedre tider end om morgenen,
kan man ikke tillade sig at være utilfreds - trods generelt med tider,
som er et godt stykke fra deres personlige.
Forholdene har været helt fantastiske, bortset fra,
at stævneafsnittet fredag var for langt. Men svømmerne er klart bedre her søndag morgen -
hvor antallet af B-finaler bliver større.
Vagn Petersen(servicerer svømmerne fra Korsør og Roskilde):
Det er et virkelligt godt stævne med præcis afvikling - og tidsplanen bliver overholdt.
Der er ingen afbrydelser, fordi medaljeoverrækkelsen til de unge årgange bliver foretaget løbende,
og sker parallelt med afviklingen. Vi bor fantastisk, og det betyder meget især for svømmerne.
Der skal også lyde ros til cheftræneren og lederne, som virkeligt har styr på tingene.
Mikkel Karup (servicerer halvdelen af KVIK-svømmerne):
Det er første gang jeg er i Luxembourg. Det er spændende at være hernede, sådanne forhold savner
man i Danmark - svømmerne har gjort det godt i forhold til, at det er et langbanestævne -
som de ikke er vant til på biløen.
Cheftræner Ricki Clausen (servicerer den sidste halvdel af KVIK-svømmerne):
Svømmerne har svømmet bedre end sidste år - de er her ikke kun for at få en oplevelse.
Fedt ,at aldersgennemsnittet er højere end sidste år. Vi har procentvis langt flere juniorer og seniorer
med i år.
Fedt, at SRØ er deres ansvar bevidst - ved at tilbyde noget til gruppen af svømmere,
der som udgangspunkt ikke er udtaget på "landsholdenes bruttotrupper".
Svømmerne ser frem til tilbudsturen allerede fra begyndelsen af efteråret -
så tilbuddet betyder virkeligt noget for deres træningsindsats.
Holderne Mette og Tino:
Det har været sjovt at være med som holdledere til et stævne, der har været så professionelt arrangeret.
Alle "ungerne" har været gode at have med, og de har været søde og hjælpsomme over for hinanden.
Det var en fornøjelse, at de var så seriøse med stævnet,
så vi ikke skulle bruge tiden på at være barnepiger. Så trods småproblemer har det indtil nu været en god tur.
br>
SRØ-repræsentant Finn Gustafsson:
Sidst men ikke mindst, har svømmerne oveni det hele fået oplevelsen at se og svømme på "Piscine Olympique"- de, som ikke har set dette sportspalads, skal prøve at forestille sig størrelsesmæssigt, at man placerer Svømmestadion Danmark i Esbjerg ved siden af svømmehallerne i Gladsaxe og Greve, altså alle 3 haller ved siden af hinanden. Det er virkeligt stort. Det store bassin (50 m ) er med 10 baner. Til højre findes udsvømningsbassinet, som er på 25 meter. Til venstre et springbassin med tårn. Udover dette findes i "kælderen" et træningsbassin med 6 baner på hver 50 meter. Dette kan bruges til opvarmning under hele stævnet.