Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
22-04-2004 Dansk Svømmeunion inviterer til erfarings-udvekslingsmøder om Danmark Svøm Langt.
Af: 42
Erfa-møder om Danmark Svøm Langt 2004
Som en forberedelse til årets Danmark Svøm Lang arrangement afholder Dansk Svømmeunion erfaringsudvekslings-møder fire steder i landet. Møderne afholdes i samarbejde med de lokale svømmeområder.
Mandag 10. maj kl. 19:00 i Triton Ballerups klublokale, Marbækvej, 2740 Skovlunde
Onsdag 12. maj kl. 19:00 i Saxenhus, Juniorgade 35, 4990 Sakskøbing
Torsdag 13. maj kl. 19.00 i Bjerre Herred Svømmehal, Nørremarksvej 3, 8783 Hornsyld
Mandag 17. maj kl. 19.00 i Koldkær Feriecenter, Portlandsvej 31, Koldkær, 9370 Hals
På disse møder håber vi at se såvel erfarne arrangører, som klubber der synes det kunne være spændende at høre, hvorledes man som lokalarrangør griber arrangementet an. Klubber med erfaring på området, bedes forberede en præsentation af deres arrangement.
Dansk Svømmeunion leverer i samarbejde med Bikubenfonden plakater, diplomer, tællelister, t-shirts og pengepræmier, mens det er meget forskelligt hvorledes den lokale svømmeklub går ind i arrangementet.
Det er vort håb, via erfa-møderne at få gjort Danmark Svøm Langt endnu sjovere og mere udbredt.
Tilmelding til møderne bedes foretaget senest tre dage før, til Dansk Svømmeunion 7743 4400 eller svoem@svoem.dk.
For yderligere information kan klubchef Morten Kjær kontaktes på tlf. 7743 4405 eller mkj@svoem.dk.