Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
Hæderlig præstation af Danmark i første konkurrence ved VM i livredning
16-09-2004
Af: 21
Fire af Danmarks i alt syv deltagere var i konkurrence på førstedagen af VM i livredning i Viareggio, Italien.
I disciplinen "Simulated emergency response", hvor Danmark er forsvarende europamestre, blev det til en placering som nummer 10 ud af i alt 23 deltagende nationer.
I konkurrencen udsættes deltagerne for en på ikke forhånd kendt simuleret nødsituation i en svømmehal, som holdet da skal afværge på bedste vis. Hvert hold har to minutter til redningsaktionen.
Det danske hold bestod af: Maria Bisgaard (Hermes), Camilla Brolin (USG), Joseph Quinlan (Hermes) og Nicolaj Poulsen (ASS).
Ifølge Camilla Brolin var den danske præstation hæderlig også selvom en slutplacering som nummer 10 ikke helt levede op til forventningerne. De fire deltagere ydede hver især en god præstation, så derfor alligevel tilfredshed i den danske trup.
Vinder af konkurrencen blev Storbritannien med 250,5 point. Nummer to blev Canada med 224,5 point. Sverige blev nummer tre med i alt 223,5 point.
Danmark opnåede 172,5 point.
Dansker videre til B-finale Maria Bisgaard (Hermes) har torsdag formiddag kvalificeret sig til B-finalen i disciplinen "100 m med finner og torpedo". Marias tid: 1.15,59.
B-finalen finder sted senere i dag, torsdag.