28-05-2002 Deadline for tilmelding til træningssamling for juniorer/årgang er den 14. juni
Af: 26
MÅL.
Med henblik på at få et juniorlandshold op at køre, iværksættes først åbne træningssamlinger. Målet er at få sammensat et hold med potentiale for udvikling.
HVEM?
Piger, der til ABCD den 6.-7. april 2002 stillede op i A, B og C-rækken - eller er på tilsvarende niveau -, og som ikke før har været på et udvalgt hold, indbydes til fællestræning. Ved disse træningssamlinger udtages et udvalgt hold. Udvælgelsen bygger ikke på point for at kvalificere sig, men på instruktørernes udvælgelse ud fra hvad de ser af udviklingsmuligheder i pigerne.
Klubtrænerne har lov til at deltage i træningssamlingerne for at hente inspiration til træning hjemme i klubben, og for at kunne støtte de enkelte deltagere med henblik på en plads på holdet.
UDVALGT HOLD.
Det forventes, at der udtages ca. 10 piger. Træningen starter i foråret 2003. Pigerne forpligter sig til at møde op til træningssamlingerne og træne med ”hjemmeopgaver” hjemme i klubberne.
Målet er, at pigerne når et højt fagligt niveau, så de kan deltage i stævner i udlandet.
EFTERFØLGENDE UDTAGELSE.
Når først det udvalgte hold er sammensat, fastsættes der kvalifikationskrav til at komme med på holdet. HVORNÅR?
Træningssamlingerne er henholdsvis 31.08/01.09 2002 og 26.-27.10.2002 i Odense.
Træningstiderne i svømmehallen er lørdag fra middagstid, og sluttidspunkt er søndag ved middagstid. Nærmere herom senere til de tilmeldte.
PRIS.
Prisen for træningssamlingen er 175,00 kr. pr. samling (dækker kost og ophold).
Transporten skal I selv sørge for. TILMELDING.
Tilmelding sendes senest 14. juni 2002.