Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.
Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.
Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.
Efter en skuffende fjerdeplads på førstedagen serverede Chris Rye, Lyngby Udsprings Klub (LUK) 2002, en række gode spring fra 3 meteren på stævnets andendag, hvilket resulterede i titlen som ny dansk seniormester på 3 meteren. Den forsvarende mester fra Greve Udspring, Kristoffer Himmelstrup, måtte denne gang således nøjes med sølvmedaljen.
Chris Rye vandt med 437.50 point mod Kristoffer Himmelstrups 424,25. Vindermargen på 13,5 point er blot et udtryk for, at det var en tæt konkurrence, og at der til næste års vippemesterskab påny vil blive kamp om placeringerne i toppen. Guldmedaljen gik fortjent til den rutinerede Chris Rye.
Bronzemedaljen gik til Jimmi Andersen fra Ebeltoft Udspring med 341,70. Nummer fire blev Thomas Højelse, LUK 2002, med 337,50 mens femtepladsen tilfaldt Mikkel Thuesen fra AGF Udspring med 325,40 point.
I damernes 3 meter seniorkonkurrence blev det et rent internt anliggende for tre springere fra LUK 2002.
Danmarks p.t. bedste kvindelige udspringer og samtidig yngste deltager i 3 meter konkurrencen, Alexandra Michaelsen, vandt guld med 291,70 foran Marianne Hern og Kristina Rintza med henholdsvis 259,40 og 245,60 point.
Alexandra Michaelsens guldscore var samtidig personlig rekord, og det bliver spændende at følge den unge springer i de næste turneringer.
For yderligere information kan Dan Jacobsen kontaktes på telefon: 4362 1634.
Ligeledes Holger Himmelstrup kan kontaktes på telefon: 4613 9444.