Prisen Årgangs-/Juniortræner uddeles til en træner, som har markeret sig med resultater, udviklingen af atleter og/eller klubmiljøer og/eller på anden måde har vist potentiale til at opnå store resultater med sine atleter eller i klubmiljøet i de kommende år
I nomineringen og kåringen af prisen Årgangs-/Juniortræner lægges der vægt på følgende kriterier:
Trænere i Danmark, trænere til danske atleter i udlandet samt den danske landstræner kan nomineres og modtage prisen Årgangs-/Juniortræner. Det vægtes, at de nominerede skal have fungeret som træner for de(n) atlet(er) som nomineringen er begrundet ud fra i minimum seks måneder forud for indstillingen.
Prisen uddeles kun de år, hvor der af et fagligt udvalg vurderes at være en værdig modtager af prisen.
Indstilling til prisen
Indstillingen til Årgangs-/Juniortræner er offentlig. Indstillingen sker ved at sende en mail til: fmd@dsts.org. Dansk Svømmeunion og Dansk Svømmetræner Sammenslutning kan på lige fod med andre indstille trænere til prisen. I indstillingen skal der forefindes en præsentation af den indstillede træner, hvor også motivation for indstillingen fremgår af cirka 15 linjer. Derudover skal der vedhæftes et billede af træneren i jpg-format.
Nominering
Et fagligt udvalg bestående af sportschefen for Dansk Svømmeunion, formanden og næstformanden for Dansk Svømmetræner Sammenslutning samt en tidligere elitetræner vurderer ud fra de indstillede trænere, om der findes værdige kandidater til nominering det pågældende år. I så tilfælde udvælges tre til fem kandidater blandt de indstillede til nominering.
Pristildeling
Det er udelukkende medlemmer af Dansk Svømmetræner Sammenslutning, som beslutter hvem, prisen Årgangs-/Juniortræner går til. Medlemmer af Dansk Svømmetræner Sammenslutning kan tildele de nominerede kandidater point via Dansk Svømmetræner Sammenslutnings hjemmeside, og den kandidat som modtager flest point modtager prisen.