0 bestillinger   Nyhedsbreve   Presse   Kontakt   Log ind
       
Aktuelt
Nyheder, aktiviteter, jobbørs...
Klubber
Find adresser, kort rutevejledning...
Discipliner
Svømning, livredning, åbent vand...
Kurser
Kalender, uddannelse, tilmelding...
Redskaber
Blanketter, vejledninger, regler, politikker...
Om unionen
Sektioner & udvalg, historie, facts...

 Aktuelt

Aqua Inspiration 2017

 

Tilmelding åbner den 1. maj 2017

 

  

 Næste arrangement

22
November
2017
Svømning
Klubmesterskaber 2,afdeling
Ølstykke Svømmehal
22
November
2017
Officials
Modul 1 - Tidtager- og stævnefunktion off17-2988
Vestbrøndby
22
November
2017
Officials
WinGrodan 2 off17-2980
Støvring Svømmehal

Overskrift

Indledning

Tekst

Tekst

 Nye AquaChamp Mærker

Dansk Svømmeunion har udviklet nye mærker i AquaChamp serien. se mere ved at klikke på mærket

 

 


 

 

 

 


 

Seneste nyt

Modul 1 Tidtager

16. januar 2018 Aarhus

Modul 2 vende bane måldommer:

3. februar 2018 Herlufsholm

3. marts 2018 Esbjerg

3. marts 2018 Aarhus

Modul 3 Starter

5.april 2018 Fredericia

Modul 6 Stævnesekretær

13. januar Blovstrød

24. februar 2018 Ringe

 Næste arrangement

22
November
2017
Officials
Modul 1 - Tidtager- og stævnefunktion off17-2988
Vestbrøndby
22
November
2017
Officials
WinGrodan 2 off17-2980
Støvring Svømmehal
24
November
2017
Officials
Modul 1 - Tidtager- og stævnefunktion off17-2996
Ikast Svømmeklub, Klublokale 1. sal

 Redskaber

Redskaber er stedet, hvor du blandt andet finder det politiske program for Dansk Svømmeunion, regler fra FINA for både svømning, åbent vand, vandpolo, masters og faciliteter.

Du kan desuden i vidensbanken finde undersøgelser, som Duelighedsundersøgelsen 2007 og Frivillighedsundersøgelsen.

Dokumenter og notater fra møder i Dansk Svømmeunion vil også kunne findes under redskaber.

 Login

Flere funktioner kræver login: 

 

Adresse

 

Dansk Svømmeunion

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

 Udviklingskonsulenterne

 Find en medarbejder

Har du brug for at komme i kontakt med en af medarbejderne i Dansk Svømmeunion? Se her hvem, der er ansat i Dansk Svømmeunion og hvordan du kommer i kontakt med dem.


Nordens stærkeste åbent vand-svømmere samlet til åbne nordiske mesterskaber

    Tags:

09-08-2017

Der bliver spændende åbent vand-svømning at følge ved weekendens NM og DM i Middelfart. 

Af: Nora Thomsen

Den kommende weekend mødes Nordens stærkeste åbent vand-svømmere til konkurrence i Middelfart, når der afholdes åbne nordiske mesterskaber på flere distancer.

Ved samme lejlighed afholdes også Danmarks Mesterskaber i åbent vand ligeledes på flere distancer. Således vil hele den danske åbent vand-elite være tilstede i Middelfart for enten at konkurrere om nordiske top-placeringer eller om de danske mesterskabstitler.

Det er Dansk Svømmeunion i samarbejde med Trekantområdet Danmark og Middelfart Kommune, der står bag begivenheden – et samarbejde, der sætter fokus på det organisatoriske bag disse events, og dermed på ønsket om at skabe stadig bedre og mere professionelle rammer for afviklingen af åbent vand-konkurrencer.

- Vi ser en tydelig voksende interesse for konkurrencesvømning i åbent vand både nationalt og internationalt. At kunne bruge vores smukke og rene natur til sportsbegivenheder som konkurrencesvømning i åbent vand er noget, som vi ser et stort potentiale i, og som vi i Trekantområdet meget gerne bakker op om. Derfor er vi også glade for, at Trekantområdet er blevet samarbejdspartner med Dansk Svømmeunion på et tre-årigt projekt, hvor vi vil forsøge at udvikle og forfine på afviklingen af disse mesterskaber i vores område, udtaler Steen Dahlstrøm, borgmester i Middelfart og næstformand i Trekantområdet Danmark.

NM og DM i Middelfart bliver første begivenhed i dette tre-årige samarbejde.

På det sportslige plan bliver der spænding for det fremmødte publikum både i forhold til NM og DM, hvor NM har deltagelse af, foruden Danmark, også svømmere fra Sverige, Finland og Estland.

Forsvarende nordisk mester i fem kilometer åbent vand, danske Peter Mandrup Madsen, stiller til start i Middelfart på distancen på lørdag. Spændende bliver det at se, om det skal blive til endnu en mesterskabstitel for svømmeren fra AGF Svømning.
Samme dansker stiller ligeledes op i NM i 10 kilometer åbent vand-svømning, hvor det sidste år blev til en tredjeplads ved tilsvarende mesterskaber i Estland. Her stiller også konkurrenten, som vandt sølv sidste år med et minuts forspring, svenske Alexander Berggren, op. Mon også de to kommer til at kæmpe tæt om placeringerne denne gang?
  
På damesiden stiller sidste års NM-vinder på fem kilometer distancen, danske Emma Wael, ikke til start. Det åbner derimod op for spændende muligheder for sidste års sølv- og bronzevindere i konkurrencen, Lærke Toft Ruby (JGI/A6) og Jackie Gade (Aalborg Svømmeklub). De får dog uden tvivl kamp til stregen af flere af løbets deltagere – heriblandt svenske Ellen Olsson, som er kåret som årets åbent vand-svømmer i Sverige for fjerde år i træk og har stribevis af åbent vand-sejre på CV’et.   

Program

Lørdag den 12. august
10.00: 5 kilometer åbne nordiske mesterskaber junior/senior herrer
10.05: 5 kilometer åbne nordiske mesterskaber junior/senior damer
14.00: 3 kilometer åbne danske mesterskaber i holdsvømning

Søndag den 13. august
09.00: 7,5 kilometer åbne nordiske/danske mesterskaber junior herrer
09.05: 7,5 kilometer åbne nordiske/danske mesterskaber junior damer
12.00: 10 kilometer åbne nordiske/danske mesterskaber senior herrer
12.05: 10 kilometer åbne nordiske/danske mesterskaber senior damer
15.30: 3 kilometer åbne nordiske mesterskaber masters herrer og motion herrer
15.35: 3 kilometer åbne nordiske mesterskaber masters damer og motion damer

Om mesterskaberne
De åbne nordiske mesterskaber er for senior- og juniorsvømmernes vedkommende udtagne atleter fra de nordiske lande, men mesterskaberne er også åben for udenlandske atleter uden for de nordiske lande. Det er dog kun deltagere fra de nordiske lande, der kan kæmpe med om at blive nordisk mester.

De åbne danske mesterskaber i holdsvømning er for alle klubber og/eller startfællesskaber under Dansk Svømmeunion, som kan stille med tre svømmere.
Her er der ingen aldersbegrænsning. Et hold består af tre svømmere, og det er et krav, at holdet stiller med deltagere af begge køn.

Også plads til motionister
Alle motionssvømmere, der lever op til alderskravet på 15 år, kan deltage på 3 kilometer distancen om søndagen i forbindelse med NM for masters på samme distance.
Tilmelding til motionsløbet kan ske frem til lørdag morgen klokken 08.00 på Dansk Svømmeunions hjemmeside – gå direkte til aktiviteten her.

Åbning ved Middelfart Kommunes borgmester
Weekendens store event i Middelfart åbnes ved Middelfart Kommunes borgmester, Steen Dahlstrøm (S) klokken 09.45.

Mesterskaberne afholdes ved Middelfart Marina på en 2,5 kilometer rektangulær bane, som ved DM i holdsvømning og masters vil blive udvidet til en 3 kilometer rute. 

Middelfart Marina ligger på adressen Østre Hougvej 124, 5500 Middelfart.

Læs mere om mesterskaberne og find resultater efterfølgende her.

Kontaktpersoner:
Morten Hinnerup, udviklingschef, Dansk Svømmeunion, mobil: 29 16 09 03.
Mikkel von Seelen, chefkonsulent, Sport & Event i Trekantområdet, mobil: 23 82 91 48.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

www.svoem.org